Forslag til Støjhandlingsplan 2024
Voldsom trafikstøj og rystelser fra Runevej både dag og nat.
Jeg og min kone har boet på Runehøjen i mere end 45 år.
Området er en kommunal udstykning jvf. § 2 i Deklaration af 29.04.1969 indført i retsbogen den 9. juli 1969. Af deklarationen fra 1969 fremgår at området var tænkt at skulle være et roligt parcehus område til privatbeboelse for en familie pr. bolig. Sådan er det desværre ikke gået. Runevej var planlagt til at betjene området beboere, men den fungere i dag som gennemkørsels vej for både lastbiler, varebiler og privatbiler i stort omfang. Området er udstykket og solgt af kommunen og det er derfor min opfattelse at kommunen har en særlig forpligtelse til at hjælpe os. Grundet tung trafik har vi skader på vores ejendom som formentlig kan henføres til trafikken, som Runevej ikke er bygget til.
Min kone og jeg skal derfor opfordre til at kommunen gennemfører foranstaltninger til nedsat hastighed, forbud mod tung trafik, f.eks. max totalvægt på max. 7 tons og tilbyder beboerne på Runehøjen og Runestenen en eller anden form for støjværn.
Kan i øvrigt se at Civilforsvaret i 1978 søgte om tilladelse til at anvende Runekvarterets fællesarealer mod Jernaldervej, og her beskrev man netop at det ville ske med en støjdæmpende virkning.
Derfor kære kommune kom gerne med forslag til hvordan støj og rygstelser i jorden kan nedsættes
Med venlig hilsen
Helle og Torben Bruun Madsen.
Download høringssvar som pdf