Gå til hovedindhold
Forslag til Støjhandlingsplan 2024

Store støjgener fra Grenåvej

Vi mangler et reelt støjhegn på Grenåvej. Som beboere i nærliggende villakvarter er vi meget generet af støjen fra Grenåvej – i alle døgnets 24 timer, alle dage i året.

Lige nu er der et gammelt plankeværk på Grenåvej fra Hørgårdsvej til Brovej.

Dette gamle plankeværk bør udskiftes til et reelt støjhegn, da det på ingen måde fungerer som støjhegn. Det er slet ikke støjdæmpende og i øvrigt er det meget nedslidt efter mere end 40 års brug. Der er desuden ingen støjsluser på det nuværende plankeværk, så der er slet ingen beskyttelse fra trafikstøjen.

Vi efterspørger hermed opførelsen af et reelt støjhegn på Grenåvej fra Hørgårdsvej til Brovej, der både er højt nok og har indbyggede støjsluser til de stier, der munder ud til Grenåvejen, så vi kan få en reel dæmpning af trafikstøjen.

Yderligere bør hastigheden på Grenåvej nedsættes. Der er utrolig meget trafik på Grenåvej og dermed utrolig meget trafikstøj – særligt med de nuværende relativt høje hastighedsgrænser. Vi taler jo om et område med meget tæt bebyggelse. Det bør ikke være tilladt at køre hverken 70 km/t eller 80 km/t.

Vi foreslår en nedsættelse af hastigheden til 60 km/t på Grenåvej gældende fra Vestre Strandallé til Brovej, da de nuværende hastighedsgrænser genererer alt for meget støj. Den nuværende støj er til stor gene for alle beboere – herunder deres mentale og fysiske sundhed.

En reduktion i hastighed er direkte påviselig med reduktion af støjniveauet – og det vil gavne sundheden for alle i området såfremt der indføres 60 km/t.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lars-Peter Ringtved

Indsendt

11/04/2024 19:48

Sagsnummer

HS1872696

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Trafik og transport
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H826