Forslag til Støjhandlingsplan 2024
Støjafskærmning v. Grenåvej, Egå bro.
Bestyrelsen for grundejerforeningen Johannes Grosens Vej og Brobjergvej har drøftet hvorledes vi oplever de lokale støjforhold, og vil på den baggrund bidrage med følgende høringssvar til Støjhandlingsplan 2024. Det eksisterende hegn/plankeværk mellem Grenåvej og de matrikler på Johannes Grosens Vej der støder på mod Grenåvej, er af en beskaffenhed, som ifølge vores opfattelse berettiger en udskiftning. Vi kan af Støjhandlingsplan 2024 afkode, at den nævnte strækning er markeret som et område med et støjniveau på over 73 dB. Vi vil derfor som bestyrelse foreslå, at det eksisterende hegn udskiftes med en ny afskærmning med støjreducerende effekt til gavn for alle beboere, som bestyrelsen repræsenterer, og i særdeleshed de matrikler, der har Grenåvej som nærmeste nabo. Bestyrelsen vil ligeledes støtte andre initiativer, som vil kunne sænke støjniveauet i vores område, f.eks. støjreducerende asfalt på Grenåvej.
På vegne af bestyrelsen.
Download høringssvar som pdf