Gå til hovedindhold
Fremtidens folkehuse

Høringssvar fra Børn og Unge vedr. fremtidens folkehuse

Børn og Unge støtter op om de gode intentioner om fremtidens folkehuse, der bl.a. skal have endnu bedre rammer til at favne fællesskaber for alle, hvor der tages udgangspunkt i det lokale behov og giver alle aldersgrupper lyst til at deltage og engagere sig.

I udviklingen af folkehusene er det vigtigt at indtænke lokale og relevante samarbejdspartnere på børne- og ungeområdet såsom det lokale dagtilbud, skole eller klub samt sundhedsplejen mm. Her kan der drages erfaringer fra folkehuse med eksisterende samarbejder på børne- og ungeområdet.

I de tilfælde, hvor det undersøges, om der er muligheder for samlokation med biblioteker på skoler, opfodres der til at man inddrager de rette samarbejdspartnere fra skolen og i klubben.

Inddragelse af lokale og relevante samarbejdspartnere på børne- og unge-området er særligt relevant i Nordea-fondens program Lyst til at deltage, hvor der kan arbejdes med generationsmøder og muligheden for at eksperimentere med forskellige rammer for aktiviteter, der kan binde generationer sammen i aktive fællesskaber. Disse kan give gode erfaringer, der kan spredes til andre folkehuse.

Primærmålgruppen for folkehusene er +60 år med en ambition om at favne fællesskaber for alle aldersgrupper. Med inddragelse og samskabelse med lokale tilbud for børn, unge og familier er der gode udviklingsmuligheder for at gøre fremtidens folkehuse for alle.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Line Lund Laursen

Indsendt

21/03/2024 08:55

Sagsnummer

HS9973492

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H836

Kontakt

Jakob Flou Kristensen

civilsamfund@mso.aarhus.dk