Gå til hovedindhold
Fremtidens folkehuse

Høringssvar angående Fremtidens Folkehuse

Rådet ser frem til sammen med de øvrige frivillige og fællesskaber at være med til at videreudvikle Folkehuset.
Vi er enige i, at gruppen af yngre pensionister er en attraktiv gruppe at få med ind i folkehusets aktiviteter, men vil også pege på, at gruppen som er tæt på pensionen, vil være værd at fokusere på- måske ikke som brugere her og nu, men som fremtidige brugere.
Vi gør opmærksom på, at hvis det skal lykkes med nye brugergrupper og samtidig fastholde de nuværende brugere, så bliver der behov for at tænke kreativt i forhold til nye og mere pladskrævende aktiviteter.
Der vil således blive mangel på såvel lokaler som parkeringspladser. Der vil også være behov for at gøre lokalerne mere attraktive og “ hjemlige”.
I mødelokalerne er der behov for udskiftning af møbler, som stammer tilbage fra husets åbning for godt 30 år siden, samt udsmykning som fjerner præget af mødelokale og indbyder til hyggelige timer sammen med andre.
I caféen er møblerne nyere, men desværre blev der valgt et betræk til stolene, som ikke kan holdes rent. Resultatet er stole man ikke bør se på før man sætter sig.
Aktivitetsudvalget under Rådet gør et stort arbejde med arrangere forskellige aktiviteter, men arbejdet besværliggøres af, at det ikke er muligt at få et overblik over, hvilke midler der er til rådighed, fx et år frem.
Vi kunne ønske, at der i højere grad bliver fordelt penge til aktiviteter til rådene, i stedet for som nu, hvor der gennem året “ kommer dryssende “ tilbud om konkrete arrangementer/kunstnere, tilbud der skal reageres hurtigt på - til tider så hurtigt, at det er svært at få videreformidlet tilbuddene ud til brugerne. Desuden kunne vi måske have andre ønsker, end det der bliver tilbudt.
Til dyrere arrangementer-som måske kunne være attraktive for yngre pensionister-er vi henvist til at søge penge fra § 18 og Genlydspuljen. Især § 18 er tidskrævende at udarbejde, og der er lang svarfrist.
Gør det nemmere at være rådsmedlem - vi kan godt tage ansvar.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Frede Schmidt-Hansen

Indsendt

29/03/2024 14:54

Sagsnummer

HS1981516

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H836

Kontakt

Jakob Flou Kristensen

civilsamfund@mso.aarhus.dk