Gå til hovedindhold
Fremtidens folkehuse

Folkehuset Gellerup

Folkehus Gellerup:
Da jeg blev bekendt med Folkehuset Gellerups eksistens betød det meget for mig at opdage, at dette sted er et folkehus med et fuldt funktionsdygtigt køkken. Som nybagt pensionist er jeg ivrig efter at kunne anvende min faglige ekspertise i køkkenet. Men nu opdager jeg, at der er truffet beslutning om at lukke det ned. Jeg er dybt skuffet og frustreret over denne beslutning. Det er simpelthen uacceptabelt. Da jeg flyttede tilbage til Århus i 2021, vidste jeg intet om folkehuse. Jeg blev meget overrasket over at opdage, at dette sted eksisterede, og jeg blev glad over tanken om at kunne bidrage frivilligt med noget, jeg har erfaring med.
Efter at være blevet en del af brugerrådet, blev det mig klart, at stedet står til at blive lukket. Jeg har påtaget mig ansvaret som køkkenansvarlig og er i gang med at implementere et egenkontrolprogram. På diverse møder om folkehuset, har det vist sig, at der ikke er andre steder i området med køkken, der har rammerne til at afholde arrangementer med flere deltagere. Argumentet for at lukke huset på grund af manglende funktionalitet i køkkenet bortfalder, når man tænker på, hvor længe huset har været inaktivt, og hvor svært det har været at få det op at køre igen.
Når vi ikke har mulighed for at bruge et køkken, så ryger planer om at arrangere multikulturelle begivenheder med fokus på mad og fællesskab i vasken. Et køkken er en ideel ramme for udveksling af kulturelle forskelligheder og et sted, hvor folk kan mødes på tværs af forskelle. Alle kan deltage i køkkenaktiviteter og være en del af fællesskabet om at lave mad sammen.
Jeg forstår ikke, hvorfor kommunen ikke har henvendt sig til relevante personer i lokalområdet og gjort opmærksom på, at brugerrådet ikke fungerer korrekt. Dette har forhindret os i at adressere eventuelle problemer i huset. Nu står jeg klar til at bidrage til fællesskabet, og så bliver stedet lukket ned, på trods af den store mangel på steder, hvor fællesskaber kan blomstre.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ingrid Kristiansen

Indsendt

01/04/2024 16:38

Sagsnummer

HS8737488

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H836

Kontakt

Jakob Flou Kristensen

civilsamfund@mso.aarhus.dk