Gå til hovedindhold
Fremtidens folkehuse

Folkehuset i Tranbjerg – flytning af biblioteket

Mine kommentarer vedrører udelukkende flytningen af biblioteket i Tranbjerg.

Jeg forstår godt begrundelsen for at man ønsker at flytte biblioteket til Folkehuset. I Tranbjerg synes jeg dog, at der er større fordele ved at beholde det i Center Syd. Blandt andet spiller samspillet mellem kommunen og lokalsamfundet en stor rolle.
Med biblioteket placeret i Center Syd er kommunen med til at tiltrække borgere til Center Syd, som i forvejen er udfordret med at tiltrække forretninger. Nogle af disse borgere vælger at handle i forretningerne, når de nu er deroppe, og omvendt.
Samtidig er det let at droppe ind for at læse avisen eller et blad. Eller gå forbi og se en af de udstillinger, som Lokalhistorisk Samling laver. Den fleksibilitet vil efter en flytning stort set være ikke eksisterende.
Med en flytning af biblioteket, forsvinder dette samspil, og jeg kan frygte, at der med tiden kun er et par dagligvareforretninger tilbage. Der er allerede en del lokaler, der står ubenyttede hen. Er det det kommunen vil?

De fysiske rammer omkring Folkehuset:
I folkehuset er der for nuværende, som jeg forstår det, ikke plads til at rumme biblioteket, uden at der laves en tilbygning. En sådan tilbygning med alle faciliteter, vil blive dyr, og de penge bør bruges på andre områder, hvor de ældre får gavn af dem.
Og så oplever jeg, at de nuværende parkeringsforhold er mangelfulde. Kommer man i folkehuset i dagtimerne, er det stort set umuligt at finde en ledig plads, og man kan være henvist til at holde på Torvevænget, hvor det absolut ikke er hensigtsmæssigt, da der er chikaner og busser, der skal passere.
En tilbygning med eventuel udbygning af parkeringsforholdene vil fjerne en del af udenomsarealer, hvilket vil gøre området til et mere trist sted at komme.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Henning Sørensen

Indsendt

03/04/2024 19:46

Sagsnummer

HS6082725

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H836

Kontakt

Jakob Flou Kristensen

civilsamfund@mso.aarhus.dk