Forslag til Lokalplan nr. 1175 - Regnvandssøer i Viby
OBS. på støjforhold og cykelstier
Som nabo (kolonihaveejer i Viby) vil jeg gerne rette fokus på to emner i relation til lokalplanen. I udgangspunktet er lokalplanens forslag om regnvandssøer og en tilhørende park en rigtigt god idé, fordi området har store udfordringer med oversvømmelser m.v.
Der er dog to vigtige faktorer at tage med i overvejelserne, når dette rekreative område skal realiseres. Dels er støjforholdene omkring motorvejen og Viby ringvej et problem, som vi mærker tydeligt i haveforeningen, og det påvirker glæden ved at opholde sig udendørs samt generel sundhed og trivsel. Så der bør ændres på fartgrænserne i starten af motorvejen, og en støjvold bør etableres på begge sider af Åhavevej mod haveforeninger, skovområder og helårsboliger.
Dels bør gode stier til hhv. cyklende og gående prioriteres højt, så infrastrukturen omkring parken udformes optimalt, og transport relateret til parken bliver let som en leg.
Download høringssvar som pdf