Helhedsplan for Hjortshøj
Modstand mod ændringerne ved AIH og FDF grunden
Det giver absolut ingen mening at den såkaldte helhedsplan går ind og ændrer på super vitale områder af Hjortshøj bys liv og nerve!
De foreslåede ændringer ved FDF grunden frarøver byen et stort tiltrængt frirum og fritidstilbud for børn og unge! De tilbyder et konkurrencefrit værdifællesskab omgivet af grønt og frisk luft. Det er let tilgængeligt tilbud, da det ligger centralt i byen! Desuden fungerer Fdf hytten også som forsamlingshus for byens borgere så dem uden et stort hus og mange penge kan samle familien til f.eks børnefødselsdag, konfirmation eller klassearrangement. Den hytte skal nedlægges / fjernes. Helt tåbeligt!
Mht AIH og de forslåede ændringer: igen, byens liv og nerve er i vid udstrækning bundet op på gartneriet, herunder Høsteriet, som forsyner med 100% bæredygtige, CO2- neutrale og lokale grøntsager til byens borgere. Desuden leveres de økologiske grøntsager fra Høsteriet til restauranter i Århus midtby. Ligesom Høsteriet tilbyder abbonemtskasser med grøntsager til borgere i Hjortshøj og omegn samt til borgere i Århus midtby. Høsteriet beskæftiger op til flere personer i lokalområdet plus alle de frivillige som støtter op. Dermed bidrager Høsteriet med arbejdspladser og medborgerskab samt arbejder for udbredelsen af kendskabet til regenerativ.
Borgerne i AIH har ligeledes stor gavn af at være delvis selvforsynende med grønt fra deres marker. Disse marker, som også ligger ved Østergårdtoften,
er ligeledes økologiske og bæredygtige!
Fårene og gederne som græsser i området er til stor glæde og spreder herlighedsværdi til byens borgere i al almindelighed samt er til gavn for byens skolebørn, når det inddrages i naturfags-undervisningen. Igen det er helt tåbeligt at nedlægge disse herlige og værdifulde områder ved Østergårdstoften. Det er helt tåbeligt at omlokere vej mm i området med FDF-hytten ved Virupvej!!!
Føj med lorteplan !!!
Mvh Christina Dalsager
Download høringssvar som pdf