Trængt på grønne åndehuller og stilhed

En tidlig morgen, en sen aften, måske ved solnedgangstid eller bare midt på dagen går
folk og lufter hunde og står et øjeblik og puster ud og nyder stilheden og ser ud over bugten. Kun fuglene fylder lydrummet.

Kærester i alle aldre slentrer ned ad stien, joggere tager ”Spor i landskab” rundt, unge sætter sig på Naturbasen og løser problemer eller rister snobrød. Børn holder skov-fødselsdage der i hegnet med bålstedet, og af og til dukker kulturelle overraskelser op – fordi der er et rum til både fantasi og bevægelse. Steder, hvor ens hjerne ikke allerede er eksproprieret af organisering i strenge linjer.

Alle har brug for at søge lidt væk – fra uro og dagens aktiviteter – bare et øjeblik i stilhed, med blades raslen i vinden og det grønne, der omfavner en uanset ens sindstilstand.

Skal det forsvinde? Åndehullet lige om hjørnet? Skal jeg starte en bil og køre til Mols Bjerge eller til Ringkøbing for at finde et grønt åndehul, som nærer og heler mine sanser i en stresset verden?
Skal en af Hjortshøjs fineste stier, en del af ”Spor i landskabet” forsvinde? Skal træer, planter, biller – ja, natur – byttes ud med mursten og lyden fra endnu flere biler, græsslåmaskiner, buskryddere?
Det vil ikke længere være den natur, jeg flyttede til Hjortshøj for for 22 år siden. Det gør ondt langt ind i hjertet at forestille sig den grønne kile forsvinde, og med den markvejen ned forbi markerne.

Mht. fdf-grunden, så ligger den perfekt midt i Hjortshøj som den er placeret nu. Det er nemt for forældre at køre de nye og mindste fdf´ere dertil og hente dem igen. Det er et trygt sted for utrolig mange børn her i Hjortshøj – et sted som næsten er lige så vigtig eller vigtigere end selve skolen for mange børneliv. Lyt til fdf’ernes egne ønsker og anbefalinger!

Jeg håber, man i det hele taget vil lytte til de mennesker, der faktisk bor her og ved, hvad der fungerer godt – og ikke bare sidder på afstand og leger med en stor spændende arkitekt-tegning og et regneark. Det er en fattig kommune, der ikke har råd til bynær natur. Det tager årtier at skabe fin og lidt uberørt natur, og kun en eftermiddag for et par bulldozere at destruere den.

Som borger føler jeg mig overhørt med de her ”hørings-svar”. Råbte Hjortshøj ikke højt nok for 2-3 år siden, hvor kommunen også var ude efter at sløjfe de natur-værdier og de fællesskab, der helt unikt er vokset op, netop omkring den rest natur vi har her?