Helhedsplan for Hjortshøj
Bevar naturarealerne i Andelssamfundet
Jeg er opvokset i Andelssamfundet i Hjortshøj, hvor jeg har leget, levet og nydt de naturarealer, som nu er truet af helhedsplanen for Hjortshøj. Det bekymrer mig, at naturen, dyrene og den grønne omstilling ikke bliver værdisat og integreret i planerne for byen.
Min erfaring og oplevelse viser, at også mennesker uden bopæl eller direkte tilknytning til Hjortshøj bruger området som en kilde til inspiration, naturberigelse og et eksempel på, hvordan man kan dyrke natur og skabe et grønt fællesskab.
Alt, hvad dette sted står for, er årsagen til, at jeg er stolt af Hjortshøj og ofte inviterer venner og nye bekendtskaber til byen. For mig og mange andre unge er Andelssamfundet og dets natur netop det, der fortsat gør byen relevant og værdifuld i en tid, hvor klimaet er øverst på dagsordenen.
Jeg mener, det er afgørende, at vi husker og respekterer denne grønne og kulturelle kapital og værdisætter den ved at bevare det, som mange mennesker har kæmpet en hel livstid for at opbygge.
Download høringssvar som pdf