Helhedsplan for Hjortshøj
Stisystem ved perronen og "pærehaven"
På side 32 stilles der forslag om stiforbindelse via "pærehaven" direkte op til perronen. En sådan sti vil komme til at skære igennem min private grund og vil være ødelæggende for privatlivet i vores have og den ene side af vores hus. Vi ønsker ikke at afgive jord til det projekt.
For vores eget vedkommende er vi meget betænkelige ved medfølgende trafik, skrald, uønsket besøg i haven, mindskning af værdien af vores grund osv.
Ift trafikanternes og letbanepassagerernes vedkommende: er det da blevet overvejet, hvordan de skal deles om den lille plads på perronen? Hvordan skal trafikken ledes videre ud på Virupvej? T-krydset ved letbaneoverskæringen er i forvejen voldsomt belastet.
Til sidst stiller jeg spørgsmål ved den demokratiske proces - hvorfor er jeg som direkte impliceret grundejer med privat ejendomsret ikke blevet kontaktet, inden en sådan plan fremlægges i et større forum?
Download høringssvar som pdf