Helhedsplan for Hjortshøj
Kommentar til Helhedsplan for Hjortshøj
Det er positivt at der laves en helhedsplan for Hjortshøj.
Kommentar til Stationspladsen
Jeg bakker op om ændring af Stationspladsen som byens nye attraktive centrum. Det bør i den forbindelse undersøges om Letbanen ønsker at etablere et krydsningsspor i Hjortshøj. I så fald kunne Hjortshøj få en rigtig dobbeltsporet station som den i Skødstrup. Forsinkelser i driften kunne undgås i højere grad, hvis letbanetog kunne mødes i Hjortshøj også.
Kommentar til etablering af ny stiforbindelse
Jeg bakker ligeledes op at der kan etableres en ny gangsti mellem letbanen og Østergårdstoften. Denne sti vil jeg benytte dagligt, hvis den etableres. Stien bør kobles på Østergårdstoften ved Skolebroen. (Ikke i skoven som vist på illustrationen.) Den bør asfalteres og have belysning, så den også kan benyttes i vinterhalvåret.
Kommentar til boliger på Andelsamfundets og Høsteriets marker
Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at der ikke bygges boliger på Andelsamfundets og Høsteriets marker, da disse områder er et stort aktive for Hjortshøj. Byg i stedet boliger i de planlagte områder sydøst for Kirstineborg. Eller endnu bedre i Lisbjerg, hvor der er god plads til nye boliger, og som skriger på liv og aktivitet efter en mangeårig langsommelig byudvikling.
Download høringssvar som pdf