Helhedsplan for Hjortshøj
Nej til byggeri på Andelssamfundets jorde.
Høringssvar ang. helhedsplan for Hjortshøj fra
Elisabeth Groot , Virupvej 64 i Hjortshøj
Bosiddende i Hjortshøj siden 18985
Hjortshøj er en god by at bo i, fordi der er en stor diversitet af boligtyper, mange aktive borgere, en god skole, og fordi der endnu er grønne områder både i og omkring byen. Områder med skov og med bynært landbrug, som er tilgængeligt for hele byen, til forskel fra mange andre landbrugsjorde i Danmark.
Især er området omkring Andelssamfundet i Hjortshøj helt specielt, da det er åbent for alle os der ikke bor der. Tænk at man har mulighed for at være med i en grøntsagsfællesskab, og dyrke sine egne grøntsager i fælleskab med over 100 andre mennesker, selvom man ikke bor på matriklen.
Og i tilgift er alle de mange fællesskabsorienterede aktiviteter, som “Spor i Landskabet”, geder, hønseri, nævnte grøntsagsfællesskab, (som jeg har været medlem af i mange år) og nu også en landbrugsvirksomhed, “Høsteriet”, som folk i byen kan købe lokalt dyrkede grøntsager fra, (de kan i øvrigt også købes i vores lokale brugs), er et kæmpe aktiv ikke bare for Hjortshøj, men for folk i de nærliggende byer omkring Hjortshøj.
Området fungerer som en anderledes bymidte. Mange mange borgere i Hjortshøj inklusiv mig selv bruger dette område, som fritids- og inspirationsområde Både med børn, børnebørn og bedsteforældre, besøgende, uddannelsesgruppe m.m.
Jeg synes at det er bagudskuende byudvikling, kun at tænke bymidter, som steder, hvor folk skal gå i forretninger og købe ting, og sidde på små caféer. En bymidte kan også være et sted, hvor der er liv, fordi der er fællesaktiviteter der trækker. Et sted der bliver brugt fordi folk kan lide at kommer der, jf ovenstående. Og det er alså alle slags mennesker i byen, der bruger området.
At bygge huse, som er sovebyhuse på landbrugsarealet omkring Andelssamfundet, der overhovedet ikke bidrager til “Liv i byen”, er en brøler af første rang: Økonomisk kortsigtet og langsigtet ,ødelæggelse af et eksemplarisk succesfyldt byudviklingsprojekt.
Det tyder på at konklusionerne fra kommunes dialogmøder overhovedet ikke bliver taget alvorligt, og at der bliver besluttet dårligt tænkte løsninger, hen over hovedet på os, der gør os umage for at være med til at gøre vores lokalområde til et inkluderede aktivt sted at leve.
Jeg håber på det stærkeste at byggerriet på disse jorde bliver taget ud af temaplanen.
Med venlig hilsen Elisabeth Groot, Virupvej 64
Download høringssvar som pdf