Gå til hovedindhold
Helhedsplan for Hjortshøj

Folkeskolelærer siger Nej Tak til rækkehusbebyggelse på landbrugsjorden og biodiversitetsarealerne langs Østergårdstoften

Som ven og gæst af Høsteriet, siger jeg NEJ TAK til rækkehusbebyggelse på landbrugsjorden og biodiversitetsarealerne langs Østergårdstoften. Rækkehusbyggeriet vil komme til at erstatte gartneriet ”Høsteriet”, som ligger på det areal, der påtænkes at bygge på. Høsteriet er en del af et selvforsynende, lokalt økosamfund i Hjortshøj, hvor de har fokus på at dyrke grøntsager med henblik på at bevare bæredygtigheden og biodiversiteten.
Det er meget vigtigt, at Høsteriet ikke nedlægges, da gartneriet er en stor gevinst og glæde for os naturglade byboere, som har lyst til komme væk fra det betonbelagte Aarhus, få jord under neglene og handle lokale økologiske grøntsager. Derudover kan vi også få indsigt i, hvordan et mere bæredygtigt og regenerativt gartneri fungerer.
Som folkeskolelærer synes jeg, det er vigtigt at pointere, at Høsteriet i samarbejde med Foodclick er blevet en ’skolehave’, hvor skoleelever får en enestående mulighed for at besøge og lære om et fremtidigt bæredygtigt fødevaresystem. Høsteriet er nemlig et af de få gartnerier, der er med til at gå forrest i den del og er med til løse en af de største klima- og samfundsmæssige problemer. Gartneriet er tilmed sphagnumfrit og plastikfrit og har klappegeder og høns, som tilsammen er med til at skabe en unik naturoplevelse og indsigt i gartneri og landbrug.

Såfremt der alligevel skal bygges rækkehuse, bør arealet være mindre, for også at gøre plads til Høsteriet.

Jeg bakker i øvrigt beboerne i Andelssamfundet Hjortshøj op om at få lov til enten at købe landbrugsjorden eller give dem en langtidskontrakt, så de kan fortsætte med at udvikle samspillet mellem natur, landbrug og outdoor aktiviteter på arealerne.

Med venlig hilsen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Signe Lind Roworth

Indsendt

01/08/2024 22:17

Sagsnummer

HS1005450

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk