Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Byggeri langs Østergårdstoften er det modsatte af bæredygtig byplanlægning

Jeg vil på det kraftigste opfordre Byrådet til at genoverveje beslutningen om at bygge langs Østergårdstoften, da dette vil resultere i ødelæggelsen af det bynære, regenerative jordbrug Høsteriet og Andelssamfundets grøntsagsfællesskab.

At bygge på denne jord vil være stik imod helhedsplanens vision om at skabe bæredygtig byudvikling med "tæthed til natur" og "lokalbaserede fællesskaber" i centrum.

Hjortshøj er en attraktiv landsby, hvor mange unge familier ønsker at bosætte sig, og det er vigtigt at sikre plads til dem. MEN det bør ikke ske på bekostning af et bynært og regenerativt jordbrug som Høsteriet og Andelssamfundets grøntsagsfællesskab, som begge udgør en væsentlig del af byens identitet og attraktivitet på grund af den værdi, som grøntsagsmarken tilfører.

Landbrugsjorden i AiH giver byboerne adgang til landlig idyl, hvor de kan nyde naturskønne omgivelser med dyr og marker. Det er en sjælden mulighed, der ikke blot beriger de lokale beboere, men også tiltrækker nye beboere, som ønsker at blive en del af dette unikke fællesskab.

Derudover vil jeg kraftigt opfordre til, at man beskytter det lille regenerative jordbrug Høsteriet. Bynær bæredygtig fødevareproduktion er en vigtig ressource, som kommunen bør støtte og fremme. Høsteriet kan fungere som en model for, hvordan vi kan bidrage til en bæredygtig omstilling af landbruget og dermed fremme en mere bæredygtig fremtid for hele kommunen.

Jeg håber, at Byrådet i Aarhus vil tage disse betragtninger til efterretning og vælge at beskytte de værdifulde landbrugsområder i Hjortshøj, som bidrager så positivt til både lokalsamfundet og kommunens bæredygtige udvikling.

En løsning kunne fx være at sælge jorden til Andelssamfundet, så det fortsat kan skabe værdi for byen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Sofie Højen Spejlborg

Indsendt

03/08/2024 11:26

Sagsnummer

HS4369522

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk