Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Bevar Andelssamfundet og Høsteriet i Hjortshøj uforandret.

Jeg kommer på ugentlig basis i Andelssamfundet, hvor min familie bor.
Jeg henter ugentligt grøntsager i Høsteriet, hvis medlemsordning jeg er tilknyttet.

Andelssamfundet med gedehold, beboerdrevne økologiske marker, pileskov og Høsteriet, der er et regenerativt landbrug, er et veletableret, velfungerende forbillede for, hvordan vi fremover kan indrette vores samfund. Der er her samlet mange års erfaringer indenfor bæredygtigt byggeri og landbrug, som andre kan få glæde af i fremtiden.
Tilmed er der et stærkt kulturelt fællesskab, som rækker ud over selve Andelssamfundet.
Det er et attraktivt sted for alle i Hjortshøj. Der er velbesøgte arrangementer som f.eks. Høstmarked, Julemarked. Mange børnefamilier besøger gederne. De udviklingshæmmede der bor i Andelssamfundet har stor glæde af at deltage i de mange aktiviteter i forbindelse med landbruget, gedeholdet mv.

Kommunen burde understøtte alt dette!
At kommunen vil beskære mulighederne for at dette kan fortsætte som hidtil, finder jeg utrolig kortsigtet og mildest talt meget uheldigt. Høsteriet og gedeholdet vil blive tvunget til at lukke.
Der må være andre muligheder for at placere rækkehuse, som der jo i forvejen er mange af. Såvidt jeg er orienteret står mange boliger i Århus kommune tomme, da der er bygget uhæmmet.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Steffen Somer

Indsendt

03/08/2024 19:34

Sagsnummer

HS5049675

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk