Jeg er opvokset i Andelssamfundet og har igennem min barndom nydt de grønne arealer omkring Østergårdstoften. Gederne har især været et samlingspunkt for byens børn; fødslen af de små kid har været en markering af foråret. Jeg har stærke minder af at liste ind i den varme stald en lys forårsaften for at se de nyfødte kid. Med skoleklassen tog vi også op for at se på kiddene. Det ville være enormt ærgerligt at fjerne dette samlingspunkt fra byens børn.
Når jeg besøger Andelssamfundet nu ser jeg det som et magisk åndehul, et sted, hvor mennesker har opbygget noget unikt - en måde at leve på i forbindelse med naturen og med fællesskabet i fokus. Dette er en måde at leve på som bliver mere og mere eftertragtet - fordi det bare er mere bæredygtigt at dele hverdagen med hinanden. Siden jeg er flyttet derfra, er Høsteriet stødt til, hvilket synes at have øget sammenhængskraften mellem Andelssamfundet og resten af Hjortshøj. Høsteriet anser jeg som en inspirationskilde og jeg er evigt fascineret i de mange timers arbejde, der er blevet lagt i at omdanne denne jordplet til den smukkeste have. Det ville være meget ærgerligt, hvis der skulle bygges lige oveni det.