Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Helhedsplanen for Hjortshøj

HALLO
Jeg forstår ikke meningen med at Århus kommune i Helhedsplanen for Hjortshøj kan bruge ord som: rammerne for det gode liv – lokalbaserede fællesskaber – sikre en udvikling der respekterer og bygger videre på byens identitet og historie – have fokus på bæredygtighed og miljø……………………………. Og samtidig modarbejde det, ved at bebygge Østergårdtoften, hvor vi har et naturområde med regenerativt gartneri, økologisk landbrug, dyr, masser af fællesskab og hvor kreativiteten får næring.
Det er her man kan gå en længere tur, der ikke er asfalteret. Nyde freden, duftene og se alt det der gror og se årets gang.
Det er her man kan købe friske økologiske grøntsager hos Høsteriet.
Det er her der skabes arbejdspladser.
Det er her man kan hilse på dyrene.
Det er her børn kan gå eller cykle til og fra skole uden at navigere mellem bilerne som på fx Virupvej.
Det er her man finder den perfekte ramme om det gode liv, lokalbaseret fællesskaber, bæredygtighed og gør at det rart at bo i Hjortshøj.
Det er en by med stærke fællesskaber og bæredygtige initiativer, som jeg vil ønske at kommunen vil se en stor værdi i og understøtte.
Kære Århus kommune lad den frugtbare jord ved Østergårdtoften bære frugt og ikke ødelægge den med mere bebyggelse.

På forhånd tak
Pia Søeballe
Virupvej 62
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Pia Søeballe

Indsendt

07/08/2024 20:57

Sagsnummer

HS6092906

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk