Når jeg tænker tilbage på min barndom og opvækst i andelssamfundet, forbinder jeg den med somre hvor jeg med nabobørnene plukkede bloster og gulerødder fra marken, eller fandt pilegrene i pileskoven som vi fodrede gederne med. Jeg er 19 år nu, og meget taknemmelig for at være vokset op her. Jeg synes at det ville være utrolig ærligt hvis steder som pileskoven, markerne og ikke mindst gederne blev erstattet af boligbyggeri. For mig er andelssamfundet nemlig ikke bare et hvilket som helst bofællesskab. Det er et sted der er utrolig inspirerende på mange punkter, blandet den måde jorden dyrkes på og det fællesskab der er omkring det. Ved at gøre dele af jorden til boliger synes jeg, at der bliver taget et stort skidt tilbage i udviklingen indenfor grønt landbrug og mere selvforsynende måder at leve på. Som en del af den yngre generation der for alvor skal tænke i grønne løsninger synes jeg ikke, at det giver nogen som helst mening at udskifte vores økologiske grønsagsmark med flere boliger.