Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Høringssvar, Østergaardstoften byggeriet.

Aarhus Kommunes byråd lider af volumesyge.
Der har de sidste 2 til 3 år været et overskud af ledige lejemål. Alligevel vil kommunen udbygge og ødelægge det samlingspunkt, der findes omkring andelssamfundet og de hertil lejede jorder. Jorder, lejet af Aarhus Kommune.

Ved at bebygge på venstre side af Østergaardstoften, bryder Socialdemokratiet hele ideen om andelssamfundets ide, om nærhed og helhedsorienterede tanker.
Gartneriet, gedemarken og Høsteriet ønskes sløjfet til fordel for omkring 80 boliger.

Den socialdemokratiskt styrede kommune taler selv om miljø, biodiversitet og grønne områder - men kun i pæne taler. - I praksis arbejder socialdemokraterne på det stik modsatte.

Eksempler er der mange af:
Se bare på ønsket om ødelæggelse af hele området fra sydhavnen og ud forbi Tangkrogen, mod marselisskoven, ved udvidelse af sydhavnen.
Børnenes Jord ved enden af Hjelmensgade, en oase af et grønt område og legeplads, en oase midt i asfalten. Den blev dog afværget pga. protesterne.

Mit indtryk er, at det socialdemokratiske styre i Aarhus Kommune har ualmindeligt svært ved at styre økonomien. Så meget, at de konstant jagter nye skatteindtægter, ved bl.a. at udbygge i håb om nye skatte-tilflyttere til byen.

Aarhus kommune har i øvrigt minus vækst af borgere, idet flere har valgt at flytte væk og ud af Aarhus kommune.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Michael Bischoff

Indsendt

09/08/2024 20:21

Sagsnummer

HS8465918

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk