Herlighedsværdien

Dette høringssvar skal handle om – netop det overskriften angiver – herlighedsværdien ved at bo i Andelssamfundet i Hjortshøj. En herlighedsværdi som i, hvis den foreliggende helhedsplan og specielt planerne om at bygge ca. 60 boliger på nordsiden af Østergårdstoften i betydelig grad vil forringe for os, der bor her og for mange af landsbyen Hjortshøjs beboere.

Først nogle facts om Andelssamfundet i Hjortshøj:
Vi bor ca. 300 mennesker i Andelssamfundet i Hjortshøj ca. 180 voksne og 120 børn – det samlede antal varierer selvfølgelig lidt over tid. Vi bor fordelt i 8 bogrupper bestående af - én andelsforening, to lejeforeninger henholdsvis Lejerbo og Arbejdernes Boligforening, en institution gr. 6, unge med særlige behov, som de 16 udviklingshæmmede i vores midte helst vil kaldes og endelig er der 5 bogrupper tilbage, som udgøres af private huse. Vi bygger økologiske huse træhuse – helt overvejende træhuse med ikke- trykinpregneret træ og isolering af bæredygtige materialer.
Bogrupperne har i alt 7 fælleshuse, der bruges hyppigt til fællespisning, sammenkomster og møder m.v.

De folk der bor her har selv valgt at bo her og har enten stået
på ventelister i boligforeningerne i mange år eller i Andelsforeningen gr.5, de unge med særlige behov er blevet visiteret til bogruppe 6. De fleste har satset deres opsparing og/eller lånt penge i banken til eget byggeri. I de private huse har nogle været selvbyggere over lang tid, andre har været hvad man kalder medbyggere, hvor de selv står for entreprisen og får leveret et hus med udvendige væge, døre og vinduer og skillerum og står så selv for resten af byggeriet og aftaler med håndværkere om etablering fundament, vvs og el. Hårdt og tidskrævende. Jeg er selv én af dem og har boet i mit nye hus i 12 år. Vi bygger helt overvejende økologiske træhuse på et bæredygtigt og økologisk grundlag.
Andelssamfundet der blev stiftet i 1992 har langsomt vokset sig større med udvidelse af nye bogrupper. I ca. 20 år har vi haft en aftale med Aarhus Kommune og forpagtet den jord der ligger udenom de bebyggede bogrupper og fælleshuse – dvs. arealer med marker, lavskov, søer og moser, kolonihaver, m.v. - foruden markerne med korn, dyrehold med geder, får og 200 høns. Og endelig store markarealer til dyrkning af egne økologiske grønsager foruden Maries marker til dyrkning af Permakultur-grønsager.

Alt dette fortæller jer jeg for at gøre det forståeligt, at de mennesker der bor her netop har valgt at gøre det og arbejdet i årevis på at realisere deres drømme, satset deres midler og masser af tid på at bo netop her og være en del af helheden. Og det på et værdigrundlag, - der satser på at passe på jorden og producere sunde og lokale fødevarer i respekt for jordens naturlige kredsløb og et bæredygtigt miljø på alle planer, - socialt, økonomisk, økologisk og kulturelt, - skabe store og små fællesskaber både indenfor og udenfor andelssamfundet – og også med inklusion af mennesker med særlige behov. Vi tilbyder i andelssamfundet som nævnt mange forskellige bo- og ejerformer for at understøtte mangfoldigheden og vi giver plads og opbakning til et aktivt kulturliv. Disse værdier er nogle af dem vi lægger vægt på i vores livsform.

En frivillig indsats
Der er mange i andelssamfundet, der yder en større eller mindre frivillig indsats. Forstået i bogstaveligste forstand frivillig – og det er helt ok ikke at have overskud, tid, alder eller andet til pt. at yde en indsats.
Det er grundlaget for andelssamfundets eksistens, at så mange brænder for at skabe og give en hånd, når de kan.
Vores andelssamfund er grønt, vækster vokser og gror såvel hveden på markerne, græs til dyrefoder, lavskovens vækster og bær, de levende hegn, vild med vilje – dyrene trives og passes – hønsenes æg ca. 200 bliver hentet hver dag og renses om nødvendigt og sælges på døgnbasis i udsalgsboden – æblerne bugner på træerne i æbleplantagen – og kolonihavefolket dyrker ekstra økologiske grønsager, - værkstederne fungerer herunder fixeværkstedet og syværkstedet– høkeren genererer overskud og besøges ofte af folk fra landsbyen, legepladserne er hyppigt besøgt af dels børn fra andelssamfundet og dels fra vuggestuer og børnehaver og dagplejere i Hjortshøj, og ikke at forglemme børn af besøgende, ved familiefester i Petersborg og børnebørn af beboerne i andelssamfundet, - isvognen sælger is hver fredag i sommerhalvåret og mange strømmer til og står i kø for at spise den specialfabrikerede is - genbrugsen bugner af varer, der afhændes, keramikværkstedet vokser og er flyttet til større lokaler med de fleste brugere fra de omkring liggende landsbyer og en håndfuld fra andelssamfundet, nu med ca. 30 medlemmer- et nyt billed- og filmgalleri er lige etableret, - bilklubben , nu med 3 biler bruges af ca. 35 brugere og cykelklubben med 4 el-cykler har mange medlemmer, - de store plæner bliver jævnligt slået såvel som fodboldbanen, - stierne og husene bliver vedligeholdt, - vi er blevet mestre i at sortere vores affald og fællesskabet vokser omkring bålpladserne med sammenkomster og mange andre gruppe-fællesskaber opstår til stadighed,der eksisterer mindst 20 kompetencegrupper, der varetager deres opgaver med lidenskab og pligt - horisonten er stor mange steder fra andelssamfundet, - og udsynet og rummeligheden især fra markstierne er vidunderlig.

Det er i sig selv en store herlighedsværdi at bo i andelssamfundet.
Den kæmpe kreativitet og indsats som finder sted på mange af de ovenfor nævnte områder vil blive påvirket negativt ved et byggeri på Østergårdstoften. Andelssamfundets beboere lader nemlig især op på de store arealer, de snoede stier, i grønsagsmarken, med den vide horisont og glæden over vores marker, dyr og arealer, der dagligt bruges til ture og nydes som afslapning.



Undersøgelser:
En undersøgelse gennemført af environmental consultants Poyry A/S blev gennemført for en del år siden i 2009. Undersøgelse af tre ecovillages – Munksøgård, Andelssamfundet i Hjortshøj og Svanholm viste at den gennemsnitlige udledning af CO2 fra disse økosamfund lå 60 % under gennemsnittet i den øvrige befolkning1. De hovedfaktorer, der blev undersøgt var især - opvarmning, som typisk sker gennem træpiller, - transportudgifterne der var reduceret i forhold til resten af befolkningen bl.a. på grund af grønsagsproduktion og holdninger til flyvning, at disse økosamfund primært brugte organiske/bæredygtige produkter – nedsat el produktion, hvor Svanholm har en vindmølle og vandforbrug, hvor der opsamles regnvand.
​ Et meget konkret forslag vil være at al nybyggeri i kommunen/bygningsinspektoratet vedr. vandforbrug vil være at man fremover skal basere dele af sit vandforbrug til f.eks. vask og toiletskyl gennem nedgravede faskiner- vedtaget i bygningsreglementet.
​ En nyere undersøgelse blev gennemført af forskningsprojektet COMPASS i årene 2017-2200. De lavede en analyse af en række miljø fællesskaber bl.a. andelssamfundet i Hjortshøj. Resultaterne viste som den tidligere undersøgelse at klimabelastningen i form af CO2 udledning lå 60% under landsgennemsnittet (se note nederst på siden).
​ Så man kan i høj grad konkluderer at andelssamfundet er et meget klimavenligt sted at bo, hvilket i sig selv burde afholde Århus kommune fra at gribe voldsomt ind med at fratage ⅓ af den forpagtede landbrugsjord. Dette især set i sammenhæng med kommunens nye målsætning for Århus om at tilstræbe at skabe en mere miljøvenlig by. Hvordan hænger det mon sammen.

For nogle år siden lavede jeg en intern undersøgelse, hvor jeg forespurgte beboerne i andelssamfundet - ” hvad de værdsætter specielt ved Andelssamfundet¤ og “hvad de konkret vil med AIH”. Der var en svarprocent på ca.60 %. En stor del af beboerne lagde vægt på herlighedsværdien af at bo her. Mange peger på det personlige - på fællesskabet – små og store fællesskaber med nærhed og hygge, fredelig sameksistens og ansvarlighed, levende samvær og tryghed, og social bæredygtighed som en vigtige værdier - desuden peger besvarelserne på det at skabe, vise gensidig respekt, mangfoldighed herunder udvikling og foranderlighed, inklusion og forskellighed, demokrati og medindflydelse og åbenhed i kommunikation, bæredygtighed herunder, gode materialer, bæredygtig energi, mindre forbrug, aktiviteter og udfordringer, frivillighed, valgfrihed, fremme af kunsthåndværk – for at nævne nogle eksempler.
Ja, og så kommer en stor del af besvarelserne ind på forhold, der handler om naturen og rummeligheden og udfoldelsesmulighederne, værdien af landbruget, dyrevelfærd, selvforsyning, landskabet og placeringen af andelssamfundet, det åbne land, søerne, de snoede stier, udsigten. Det var nogle af ordene i besvarelserne.
Jeg har ladet mig fortælle at udsyn og horisont er sundt for sjælen. Udover fællesskabet i andelssamfundet med alt hvad det indebærer var en af min motivationer netop horisont for at flytte til Andelssamfundet for 15 år siden.

Herlighedsværdien v. markerne og lavskoven
Endelig vil jeg omtale de herlighedsværdier, som er ved de arealer Århus Kommune ønsker af inddrage den jord vi har forpagtet gennem årtier. Dette areal udgør som sagt ikke mindre end ca. 1/3 del af den samlede forpagtning af jord til andelssamfundet.
I stedet for at formindske det areal vi forpagter så skulle kommunen i deres byggeplaner inddrage erfaringerne fra vores boform som et eksempel til efterfølgelse.
Man får godt nok ikke ussel mammon ud af herlighedsværdier, men er livsbefordrende ? Det befordrer kommunens planer med yderligere bebyggelse til gengæld ikke. Men de er vel først og fremmest beregnet på at skaffe flere skattepenge i den slunkne kasse, som man måske allerede har brugt.
Overordnet set består herlighedsværdien vedr. det areal kommunen foreslår at inddrage i deres helhedsplan for Hjortshøj primært af en inddragelse af et større landbrugsareal beliggende nord for Østergårdstoften. Dette areal udgør som nævnt 1/3 af vores nuværende forpagtede landbrugsjord – vel at mærke en meget væsentlig del. Det indeholder landbrugsjorden syd for lavskoven, selve lavskoven, der hovedsagelig er pileskov, stien kaldet paradisstien langs skoven og store dele af Maries marker, som også er landbrugsjord, der beplantes et stort og velfungerende regenerativt gartneri.
Som nævnt er det meget dårligt for os eller nærmere katastrofalt for os at miste landbrugsjord, da vi har så lidt i forvejen. Markerne, der er dyrket med hvede og græs som foder til vores mange dyr. Og jeg gentager herlighedsværdien består her i horisonten og udsynet over de store vidder fra markstierne.
Konkret mister vi en række herligheder ved at lavskoven skal fældes til det rækkehusbyggeri, som er foreslået. Pileskoven er en klenodie for os, der indeholder mange vækster, hemmelige stier og gemmesteder. Her er mange hemmeligheder, som børn og voksne nyder at udforske og slappe af under trækronerne. Ikke mindst til at koble af fra vores travle hverdag i andelssamfundet i de forskellige fritidshytter, der er placeret i pileskoven og med skoven som helhed. Her bliver det sociale fællesskab også værnet om med sammenkomster – vi har haft en natur restaurent med pizzaer bagt i en dertil bygget stenovn og sociale sammenkomster. Det samme gælder den store bålplads med nyt overbygget sejl, så man også kan sidde omkring bålet i regnvejr på de dertil byggede træknuder og bænke. Bålpladsen bruges meget af beboerne til sammenkomster, af de unge til ungdomssamvær og til fødselsdage og familiesammenkomster af store og små fra hele Hjortshøj og til meget mere.
Kunstnerkolonien ligger øverst oppe af paradisstien med en togvogn og et dertil indrettet område til at skabe malerier, mosaikborde, pileflet, træskæreri og mange andre kreativiteter. Området omkring togvognen er lavet til en meget charmerende lille oase til udendørs udfoldelse i sommermånederne. Et sted, som mange af os har nydt at udfolde os.
Bagved kunstnerkolonien ligger halvdelen af æbleplantagen med nyplantede æbletræer for ca. 5 år siden.
Og overfor ligger gedestalden, som er en fast og næsten uundværlig bestanddel af andelssamfundet. Vi kender alle klappegederne, som hvert år får gedekid – i år fik de 9. Nogle slagtes senere og kødet sælges i Høkeren. Gederne – kid og mødre græsser på de omkringliggende marker og er på sommerferie nede ved vådområdet og opad letbanens spor – for enden af paradisstien. Der er hver dag i sommerhalvåret mange besøgende inde hos klappegederne og børn, børnebørn, børnehavebørn og dagplejebørn og større vuggestuebørn valfarter i stor stil til gedernes område. Vi elsker dem og klipper pilegrene, hvis blade og bark de elsker. Gederne har været et fast udflugtssted for børn og barnlige sjæle i mange år. Og det bliver med stor sorg, hvis de må afskaffes og gedestalden nedlægges, hvis kommunens planer ifølge helhedsplanen bliver realiseret, som skitseret.
Så er der selve paradisstien, som rigtig mange holder af og bruger også som bagvej ned til Hjortshøj Landsby eller som hundetur eller slentretur ned til vådområdet og tv. langs det spændende levende hegn helt ud til den nedre del af Gammel Kirkevej. En smuk tur, der giver mange naturindtryk – syns- og duft indtryk.
Og endelig er der Maries marker og grønsagsproduktion, som er så sprudlende og levende og meget populær. Folk kommer vandrende og cyklende fra hele Hjortshøj og køber af de lækre grønsager. Og man må sige at Marie knokler og har fået det hele - med 3 store drivhuse, lager og klargørinsbygninger og salgsboder op at stå i løbet af få år. Kom selv på besøg og se herlighederne, der er beliggende lige ved siden af andelssamfundets grønsagsmarker.
Hun og hendes grønsager vil blive meget savnet, hvis i fra kommunen inddrager Maries jord, så hun må opgive hele sin virksomhed.
​ Endelig skal lige nævnes den meget forøgede biltrafik et nyt byggeri på Østergårdstoften ville betyde og så på en blind vej. Vejen ender ved gangbroen over banen, som ikke mindst kommunen har været med til at støtte. Ikke mindst vil jeg påpege den store fare der herved vil være for alle de mange børn, som hver morgen og eftermiddag sammen med den øvrige morgen- og eftermiddagstrafik cykler og går til skole over skolebroen af netop den vej.
​
​ Aflsutning.
​ Jeg håber på lydhørhed og hensyntagen fra kommunen side overfor vores indvendinger mod at bygge på nordsiden af Østergårdstoften. Det ville virkelig være begrædeligt, at skulle se alle disse herligheder ødelagt for et mindre byggeri. Og det ville være et meget trist deprimerende udsyn til dette byggeri i modsætning til pileskoven og naturen skønhed.
​ Det ville derfor være uhyrligt, hvis kommunen gennemtrumfer dette byggeri med så meget modstand – det vil ikke være noget vi kan glemme. Og endelig det groteske i at kommunen uden tvivl gør det hele for at tjene penge og få flere skattekroner i kassen. For miljø herlighederne og co2 besparelserne, den frodige natur med mange tiltag til det sunde liv, vi og i har herude i forvejen er lige ved hånden. Vær dog med til at bevare denne skat.

Med venlig hilsen,
Lena
​
​
​
​
​
​