Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Bevar Andelssamfundet

Igennem de sidste 30 år har Andelssamfundet i Hjortshøj fungeret som et grønt åndehul til glæde for store som små, gamle som unge og det vel at mærke for HELE landsbyen Hjortshøj. Aarhus Kommunes helhedsplan for Hjortshøj vil lamme og ødelægge netop dette højtskattede grønne friluftsrum og almennyttige samlingssted - her tænkes specifikt på den foreslåede bebyggelse af Østergårdstoften.
Helhedsplan for Hjortshøj rummer en ”strategi #2 om voksesteder” som indebærer planer for bebyggelse langs Østergårdstoften. Bebyggelsen vil betyde, at pile-lavskoven skal fældes, at Høsteriet med regenerativ, bynær fødevareproduktion forsvinder, at gedefolden bliver nedlagt, at vandrestierne med spor i landskabet annulleres og mulighederne for det fællesdrevne landbrug formindskes.
Hermed mister landsbyen Hjortshøj en række af de samlingssteder, kreative og rekreative aktiviteter, der skaber sammenhængskraft i lokalsamfundet.
Helhedsplanen vil for altid forandre landsbyen til en forstad med flere boliger, flere biler, mere handel. Samtidig vil det være et stort benspænd for et af Danmarks mest succesrige eksperimenter inden for bæredygtighed.
Jeg håber inderligt at Aarhus Kommunes Byråd vil genoverveje at ødelægge dette fristed for alle vi der bor i og omkring Hjortshøj!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kasper Storgaard Friis

Indsendt

10/08/2024 22:18

Sagsnummer

HS3764291

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk