Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Trafikken i Hjortshøj

I helhedsplanen for Hjortshøj beskrives det i afsnittet “Om Vision s. 6” at de trafikale forhold for bløde trafikanter skal forbedres, udvides og optimeres, hvilket er et virkeligt rosværdigt og tiltrængt initiativ. Intentionen er at unødvendig lokal biltrafik minimeres og biltrafik generelt skal reguleres. Derfor virker det ikke hensigtsmæssigt at der i helhedsplanen foreslåes at opføre de ca. 68 indtegnede boliger lige i kernen af Hjortshøj og dermed et tilhørende antal biler, hvoraf mange formodentligt skal indgå i trafikstrømmen morgen og aften. Løsningen synes at være at gennemskære spejdergrunden med et nyt vejstykke der forbinder Østergårdstoften med Virupvej og dermed lede trafikken mod krydset Sastrupvej og Mejlbyvej. Der er ingen tvivl om at biltrafikken omkring stationspladsen især ved overkørslen ved letbanen er fuldstændig kaotisk i myldertiden og bør begrænses. Derfor synes det realistisk at antage at endnu flere biler under helhedsplanen vil skulle ledes ud af Hjortshøj gennem dette Sastrupvej/Mejlbyvejkrydset, der allerede nu er tætpakket, potentielt farligt og tidskrævende at gennemkøre i myldertiderne på grund af den tætte trafik på Mejlbyvej. Den snoede Sastrupvej fra spejdergrunden og til Mejlbyvej er så smal at to lastbiler har svært ved at passere hinanden og er decideret farlig for cyklister, hvilket kun kan forværres under et stærkt øget traffikpres. Yderligere bebyggelse i den centrale del af Hjortshøj (f.eks. Østergaardstoften) må derfor formodes af forværre og ikke afhjælpe problemet.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lars Nørgaard

Indsendt

11/08/2024 15:25

Sagsnummer

HS7444585

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk