Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Byggeri langs Østergårdstoften

Jeg skriver til jer, fordi det er et skridt i den forkerte retning at bygge langs Østergårdstoften.

Det nye jordbrug Høsteriet er vigtigt for lokalmiljøet og den grønne omstilling. Bygger man på landbrugsjord, er det tabt for evigt og Hjortshøj mister noget meget vigtigt. Høsteriet producerer ikke kun mad og biodiversitet, men spiller også en vigtig rolle for den sociale bæredygtighed på stedet.

Små grønsagsproducenter knokler allerede i forvejen pga. de meget lave fødevarepriser og en skæv landbrugsstøtte - lad os ikke gøre de sværere for dem!

At opbygge god jord til at dyrke sunde fødevarer uden brug af kemi er en lang proces og der er brug for sikkerhed for at investere tid og energi i det. Vi har brug for permanente steder som små bønder kan dyrke fødevarer på og eksperimentere i nye dyrkningsmetoder som led i den grønne omstilling.

I og med landbrug og sund jord tager tid og allerede er en sektor med meget høj risiko, er der brug for i det mindste at have sikkerhed omkring arealet, der dyrkes på. Derfor foreslår jeg mulighed for køb af jorden eller en aftale omkring langtidsleje for at støtte op om projektet og det hårde arbejde, mange mennesker allerede har lagt i det. Lad os ikke gå et skridt tilbage og slette resultaterne af al det hårde arbejde mange af os allerede har lagt i projektet. Jeg håber i tager op til overvejelse at stoppe med byggeplanerne eller i det mindste bygge så småt som muligt. Naturen og den grønne omstilling har brug for det.

Mvh
Andrea
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

andrea topsøe sloth

Indsendt

12/08/2024 15:17

Sagsnummer

HS7122047

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk