Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Helhedsplan for Hjortshøj

Andelssamfundet med Høsteriet, den lave skov langs Østergårdstoften er så skønt et sted, og det ville være utroligt ærgerligt at ødelægge det med bebyggelse.

Jeg bor i Hjortshøj, ikke langt fra Andelssamfundet. Når jeg får udenbys familie og venner på besøg, er Andelssamfundet det første, vi besøger.

Jeg kommer ret ofte i Andelssamfundet som kunde i Høsteriet, hvor man kan købe helt friske og økologiske grøntsager og blomster, se på geder i indhegningen overfor, gå tur ved den lave pileskov ved Østergårdstoften og opleve de mange vilde planter.

Jeg føler mig så heldig at kunne besøge Andelssamfundet og Høsteriet, og jeg ved, at jeg deler den oplevelse med mange andre såvel Andelssamfundets beboere som gæster.

Jeg møder som regel børnefamilier, der skal snakke med geder, kunder i Maries gartneri og andre, der ligesom mig går tur i området og glædes over den gæstfrihed og respekt for dyrkning af jorden og dyrelivet, der kendetegner stedet.

Alle ved, at vi har brug bæredygtighed og biodiversitet, så hvorfor ødelægge det, hvor det findes?

Det er vigtigt for fremtiden, vores børn og børnebørn, at vi gør, hvad der er muligt for at bevare steder som dette.

Stop nu de planer om at bygge på dette helt særlige og unikke sted. Det har taget mange år at bygge op, men kan gå til grunde på kort tid.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Sarah Nordenbæk

Indsendt

12/08/2024 19:19

Sagsnummer

HS3054810

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk