Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Høringssvar Helhedsplan for Hjortshøj

Helhedsplan for Hjortshøj
I indledningen til helhedsplanen står der følgende:
”Fremtidens Hjortshøj skal udgøre rammerne for det gode liv i forstaden, hvor nærhed til storbyens kommercielle og kulturelle tilbud forenes med tætheden på natur, alsidige boligtilbud og lokalbaserede fællesskaber. Helhedsplanen sikrer en udvikling, der respekterer og bygger videre på byens identitet og historie, samtidig med at den åbner op for både nye beboere og funktioner, der understøtter bæredygtighed og bymæssig vitalitet.”
Denne målsætning lever planen bestemt ikke op til fordi der planlægges byggeri helt tæt på andelssamfundet, som i mange år har opbygget et lokalbaseret dyrkningsfællesskab, og understøtter bæredygtighed og bymæssig vitalitet.
Andelssamfundet har i årevis forsøgt at købe landbrugsarealer, som grænser op til fællesskabet. Har lejet jorden og dyrket økologiske grøntsager med deltagelse af både andelssamfundets faste beboere, et bofællesskab for sårbare unge og mange beboere i byen som helhed. På det seneste har en økologisk gartner udvidet sortimentet ved at bygge drivhuse på området.
Der har i området været geder, høns, grise som rigtig mange børn har haft mulighed for at komme tæt på, røre ved og fodre og dermed få en konkret erfaring med landbrug, som jo er en del af den danske historie og identitet. Alt dette vil forsvinde hvis lokalplanen, især omkring Østergårds toften godkendes.
De mange aktiviteter, som er drevet af frivillige, er netop én af de ting der bidrager til sammenhængskraft og vitalitet i Hjortshøj.
Set fra et Trøjborg perspektiv er et lokalsamfund, hvor man ikke alene satser på mest muligt byggeri, men også prioriterer fælles arealer og mulighed for fælles aktiviteter særdeles vigtigt for at sikre lokal sammenhængskraft.
Det er hidtil ikke prioriteret ret godt i vores eget lokalsamfund som ikke har haft en helhedsplan til at styre byggeriambitioner efter, så vi nu har et meget tæt bebygget lokalsamfund uden ret mange fælles arealer.
Så derfor støtter vi beboerne i Hjortshøjs ønske om at revurdere lokalplanen og i stedet fremtidssikre grønne landbrugsarealer omkring Andelssamfundet til gavn for hele Hjortshøj.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Eva Just

Indsendt

12/08/2024 20:02

Sagsnummer

HS2096803

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk