Det er med stor frustration, jeg skriver endnu et høringssvar vedrørende de af Andelssamfundet i Hjortshøj forpagtede landbrugsarealer.
Jeg bor i Andelssamfundet på femtende år, og har nærmest siden jeg flyttede hertil, jævnligt skulle forholde mig til et pres fra kommunen for at veksle dele af landbrugsarealet, til hurtige indtægter, og flere skatteborgere.
Isoleret set kan jeg godt fatte sympati med den byarkitekt, der har siddet med et kort over Hjortshøj, og en bunden opgave om at pege potentielle byggegrunde ud. Der er meget lidt logistisk potentiale for parceludstykninger i Hjortshøj. Vejene er flere steder i byen i forvejen for smalle til sikker færdsel for fodgængere, cyklister og motionister, og så ligger Østergårdstoften og frister med kommuneejet areal, fortov og sikker skolevej…
MEN…
Der er ret mange grunde til ikke at lade sig friste.
For det første er det et demokratisk problem, at man så kort tid efter en høringsproces om området, der resulterede i at man droppede planer om udstykning af arealet, bringer det i spil på ny i endnu en høringsproces.
For det andet, lader man hånt om den værdiskabelse, ildsjæle, i årevis, har stillet til rådighed for lokalsamfundet og kommunen, og til inspiration for endnu flere. Andelssamfundet er et forgangssamfund, når det gælder bæredygtighed inden for bynært landbrug, byggeri, inkluderende sociale fællesskaber, blandede boformer m.m. Det skylder kommunen at værne om.
For det tredje, fordi man allerede fra kommunens side for år tilbage har udset sig landbrugsarealet ved Gl. Kirkevej til kommende byzone, - et ønske som Andelssamfundet har brugt mange resurser på at gå proaktivt ind i. - Der er faktisk grænser for, hvor meget landbrugsareal, man kan inddrage, før man reelt har gjort det umuligt at drive landbrug i Andelssamfundet.
For det fjerde, fordi et åbent kig til marker er meget andet end skønhed og idyl. At der lige nu reelt er to plantebæltet mellem det klassiske rækkehus-, og parcelhusbyggeri på den ene side, og kompostbunke, plastikoverdækket møgbunke, høns, geder osv. er væsentligt for det gode naboskab, for frivilligt- og fællesdrevne projekter roder bare lidt mere, og har man hverken aktier eller anpart i processen, er det ikke fedt at have udsyn til rodet.
Jeg opfordrer til, at kommunen vil skele til de udviklingsmål, man har sat, som gælder social-, og miljømæssig bæredygtighed, samt natur-, og drikkevandsbeskyttelse, og i stedet påbegynder arbejdet for en langsigtet aftale om AiH’s forpagtning/køb af landbrugsjorden.