Arealet øst for Østergårdstoften - Et rigtigt dårlig voksested for huse.

Tak for de mange spændende ideer i udkastet til helhedsplan for Hjortshøj, især fortjener de mange grønne visioner og intentioner om en bæredygtig og grøn by stor ros. Hvad der desværre ikke klinger godt med dette, er byggeriet af de foreslåede 68 nye boliger på arealet øst for Østergårdstoften. Hvis denne plan realiseres forsvinder et stort grønt område, der understøtter, dels det areal vi lokalt kender som pileskoven, samt det fantastiske nye initiativ “Høsteriet”, der er et lille iværksætterunder med grøntsagsproduktion, som rigtigt mange i hele Hjortshøj har stor glæde og inspiration af.
Ifølge planen vil både størstedelen af pileskoven samt det store frodige løvtræshegn langs østsiden af Østergårdtofte blive fjernet til fordel for nybyggeri. Og - det vil ikke blive erstattet af ny trævækst grundet hensynet til “udsyn” til det åbne marklandskab. Det betyder jo så, at der fremover kun vil være indsyn til byareal og dermed et markant kvalitetstab for oplevelsen.
Særligt vil inddragelsen af den nordlige fjerdedel af det grønne areal til bebyggelse være en kæmpeforringelse. Adgangen her gennem løvtræshegnet fra Østergårdstoften opleves som en portal ud i landskabet til de mange funktioner som starter lige her, især den nye æblelund, Høsteriet og gedehuset- og folden. Helt fortvivlende er det at afstandskrav til byggeri (fra husdyrhold) samtidigt vil ødelægge muligheden for at opretholde en af byens store børneattraktioner, nemlig klappe-gederne.
At pileskoven fjernes betyder også at et stykke skov på vej i naturtilstand forsvinder. Selvom det oprindeligt er plantet pileskov, har området nu godt 20 års forspring på vej mod en naturtilstand. Mange andre træarter er naturligt indvandret ligesom et støt stigende rigdom af urter og insekter. Pileskoven har også funktion som en helle og et refugie for kunstnere og som naturlegeplads, som åben økogrisesti , fugleinfluenza-refugie for hønseholdet, og fødekilde for honningbier. Arealet her er et fantastisk voksested for alt dette værdifulde, og er derfor et rigtig dårligt voksested (et besynderligt arkitektonisk kunstgreb for byggeplads) for huse.
Det har naturligvis ikke været tidsmæssigt muligt at indtænke “den grønne trepart” i helhedsplanen. Den vil med stor sandsynlighed betyde store forvaltningsmæssige forandringer for vores landskaber i en nær fremtid. Når man nærlæser Helhedsplanen, bliver det tydeligt, at de grønne og bæredygtige aspekter som er indarbejdet i planen udelukkende drejer sig om praktiske og funktionelle aspekter. Disse er selvsagt også vigtige, respekt for det. Men andre vigtige aspekter som natur, biodiversitet, skovrejsning som netop er de centrale elementer i denne fremtidige forvaltning nævnes ikke eller negligeres i Helhedsplanen. Det ville derfor være respektindgydende og rettidig omhu, hvis beslutningstagerne vil genoverveje planen om bebyggelse på et areal der har så store trivsels- og naturmæssige værdier.