Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Bevar Andelssamfundets jord langs Østergårdstoften

Det er chokerende, at man så meget som overvejer at bruge jord, der i mere end 25 år er dyrket økologisk uden brug af pesticider og kunstgødning, til opførelse af nye boliger.
Giftfri jord er en mangelvare og en stor værdi i sig selv, men derudover rummer området så mange andre kvaliteter i form af Høsteriet, Grøntsagsfællesskabet, klappegederne, bålbasen, Spor i Landskabet og meget mere. Initiativer, som Andelssamfundet inviterer alle borgere til at bruge og nyde.
Her kan man for en gangs skyld sige, at bevarelsen af det eksisterende på alle måder er den mest progressive tilgang, der kan tænkes. (”Aarhus for progress”)
Så hermed vil jeg opfordre Aarhus Byråd til at bevare jorden på Andelssamfundets hænder for naturens, klimaets, fællesskabets og hele Hjortshøjs skyld.
Med venlig hilsen
Anne Mulvad
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne Mulvad

Indsendt

13/08/2024 08:40

Sagsnummer

HS7311839

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk