Jeg skriver med et håb om, at kunne påvirke processen vedr. Østergårdstoftens mulige udvidelse. Vækst, nye boliger, spirende liv og glade børn er normalt noget, jeg værdsætter højt. Én ting kan dog gøre mig dybt bekymret, nemlig når det kolliderer med de klima- og bæredygtighedsmæssige tiltag og tanker, der alt for længe er blevet ignoreret landet over – og som vi desværre nu på forskellig vis mærker konsekvenserne af. På land, til vands og i luften.

Vi har brug for grønne områder, hvor drømme kan vokse, truede arter kan få lov at leve, hvor der er plads til at tænke stort og se med egne øjne, at det hele nytter. Hvor byens børn kan gøde troen på fremtiden alene ved at gå en tur i marken. Og hvor folk udefra kan høste inspiration i lavskov, gedefold, kålmark eller på natursti til selv at tage et skridt i en grønnere retning i deres by eller baghave. Andelsfællesskabet i Hjortshøj har i mange år været et åbent og forbilledligt eksempel på "en anden vej". En grønnere, rigere, smukkere, mere inkluderende og bæredygtig vej. En vej som tiden har vist os, er den eneste rigtige.

Om få år vil vi grine af, at forslaget overhovedet var oppe at vende. Først skal vi lige sikre, at det ikke bliver en realitet.