Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan for Hjortshøj

Dagli’Brugsen Hjortshøj - den lokale dagligvare butik

På vegne af byens største forening, andelsforeningen Dagli’Brugsen Hjortshøj og vores mange medlemmer samt faste handlende, kommer her butiksbestyrelsens kommentarer til Helhedsplanen for Hjortshøj.

Lokal forankret:

Det er med stolthed, at vi kan kalde os hele Hjortshøjs lokale dagligvare butik, posthus, bagerbutik, medicin udsalg, understøtter af lokale initiativer såsom salg fra Høsteriet og mange, mange andre services for byen. Derfor er lokale samlingssteder som beskrevet i strategi #1 helt i tråd med de værdier, vi har for vores butik og udendørsområder.

15 minutters byen:

Modsat mange andre detailkæder, er lokale fællesskaber et kardinalpunkt for Coop familien. Derfor ligger vores andelsbutikker ikke i udkanten af bycentrum, op ad hovedveje, hvor nemmeste tilgang er via privatbilisme. Men derimod hvor folk bor og færdes som en integreret del af byrummet. Vi er derfor meget glade for at være en indkøbsmulighed, der maksimalt er 15 minutters gåtur væk fra vores bynære kunder, og vi værdsætter Helhedsplanens indsats på netop dette område.

Lokal vandafledning:

På Landsbyforums seneste generalforsamling 17 april var Aarhus Vand inviteret som foredragsholdere om de fremtidige udfordringer med afledning og forsinkelse af regnvand i Hjortshøj. Med udvikling af en ny butik på Coop grunden, syntes vi det oplagt at der indtænkes regn hændelser sammen med kommunen til gavn for alle. Vedhæftet er et eksempel på et biodiversitets bed med LAR installation til at tilbageholdelse af vand fra en eksisterende Coop p-plads.

Byens udvikling:

Vi håber, at Hjortshøj vil vokse i takt med, at Aarhus får flere tilflyttere, hvilket gør det til vores mål at udvikle butikken i samme omfang som byens vækst. Det er vores mission, at butikken forsat lever op til byens forventninger om en ansvarlig og lokalt forankret indkøbsmulighed.

Formand for bestyrelsen i Dagli’Brugsen Hjortshøj
Søren Nicholson
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Søren

Indsendt

13/08/2024 23:13

Sagsnummer

HS7272355

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hjortshøj
Hørings-id

H908

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
kommuneplan@mtm.aarhus.dk