Gå til hovedindhold

Høringssvar

Strategi for rekruttering og fastholdelse af international arbejdskraft

Kommune-pledge

Dejligt at kommunen laver initiativer på dette område. Som dansker der begår mig i internationale kredse og relationer i Danmark og udland, og da jeg skrev speciale om tiltrækning og fastholdelse af internationale i Aarhus, mener jeg der er ét punkt, som bliver overset i forbindelse med de internationales komfort og tilknytning. Hvad hjælper det at træne sprog og lave sociale arrangementer, hvis de mange borgere i Aarhus kommune ikke nødvendigvis forstår vigtigheden af (eller er nysgerrige på) at interagere og inkludere internationale (og andre tilflyttere). Og måske holder sig tilbage, fordi de ikke har meget erfaring med interkulturel interaktion. Jeg vil foreslå, at man tilføjer et kommune-pledge også. Et eksempel kunne være at lave et online træningsmateriale på dansk og engelsk (ligesom man kunne forestille sig de internationale virksomheder allerede gør) og sende ud til alle kommunens borgere via e-boks. Træningsmateriale bør gøre borgerne opmærksomme på, hvorfor Aarhus har brug for de internationale, den værdi de bringer, de udfordringer de har, og hvad vi alle kan gøre for at de føler sig velkomne og godt tilpas (ikke bare i Aarhus men også de mindre byer og samfund omkring). For eksempler tips til kommunikation (f.eks. ikke skifte direkte til engelsk, når de prøver sig på dansk, ikke grine af fejl m.m), og til interaktion (f.eks. byde nye internationale naboer på te og kaffe, vise dem rundt i nabolaget, hvis de har lyst, tjekke op på hvordan de har det, og om der er noget man kan hjælpe med, inviterer dem med til vejfesten etc.). Måske vise nogle historier, hvor internationale fortæller om nogle svære situationer, og om nogle situationer der hjalp dem, eller fik dem til at føle sig godt tilpas og inkluderet.
Jeg er sikker på noget af nøglen til at fastholde internationale og hive Danmark op fra bunden af InterNations undersøgelser, ligger i at få aktiveret lokalbefolkningen og lært dem at begå sig bedre interkulturel. Man skal huske på at internationale (og andre tilflyttere) har efterladt deres eget netværk og liv, og derfor måske nemmere kan føle sig ensomme og udsatte for depression. Især når den danske vinter melder sin ankomst.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Maria Poulsen

Indsendt

13/09/2024 17:04

Sagsnummer

HS3047787

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Beskæftigelse
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H932

Kontakt

Nikoline Mikkelsen
nidam@aarhus.dk