Gå til hovedindhold
Visionsplan for byrum og forbindelser på Aarhus Ø

Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn(HAL)

1. Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn (HAL), der er en samarbejdsorganisation for 25 de maritime foreninger omkring Aarhus Lystbådehavn, har med glæde modtaget Visionsplanen for byrum og forbindelser for Aarhus Ø. Vi er glade for at:
• bevaring og mulighed for udvikling af de lokale maritime miljøer omkring havnen er tillagt en meget væsentlig betydning i den samlede visionsplan
• visionsplanen indeholder, at det fortsat skal sikres gode rammer og muligheder for foreningslivet omkring havnen med faciliteter og klubhuse
• visionsplanen indeholder, at der fortsat skal kunne afvikles større sejlsportsstævner og events på havnen, og at der her er behov for betydelige, fleksible landarealer
• visionsplanen anerkender, at det aktive maritime liv kræver plads og – også indimellem – larmer
• der fortsat skal være plads til det skæve, det rå og det upolerede


2. HAL og havnens foreninger har deltaget aktivt i den forløbne borger- og brugerinddragelsesproces, og vi vil gerne kvittere for de ressourcer og den metodik, der er blevet anvendt heri.
Vi er i særdeleshed meget glade for, at indmeldingerne herfra og i den udarbejdede stedanalyse har resulteret i, at Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice i indstillingsskrivelsen til byrådet har anbefalet at:
• der af hensyn til sejladsen ikke bliver etableret en broforbindelse på tværs over vandet i Aarhus Lystbådehavn.
• arealreservationen til etablering af en kanal langs Fiskerivej udgår


3. Visionsplanen refererer til, at Aarhus skal fortsætte sin position indenfor sejlsporten, og Aarhus Internationale Sejlsportsenter og Aarhus Ø derfor fortsat skal kunne danne rammen for store nationale og internationale sejlsportsvents. Det anføres, at der ved planlægningen af Pier 2 og 3 bør der sikres kajkanter og tilhørende bagarealer, der forsat giver mulighed for fortøjning af både og skibe ved de store events
• Vi forventer, at Teknik og Miljøforvaltningen bærer dette behov over i det allerede nu igangsatte arbejde med udarbejdelse af planer for Pier 3 og etablerer et samarbejde herom med relevante parter inden for Kultur og Borgerservice og Sejlsportscentret/Sailing Aarhus


4. Byrådet vedtog i juni 2012 en dispositionsplan for lystbådehavnen (tidl. FTL havnen) som tillæg nr. 2 til kommuneplan 2009 og efterfølgende er der udarbejdet detailplaner for hhv. Øst- og Vestsiden af havnen. Disse planer tager udgangspunkt i det eksisterende miljø og viser, hvor¬dan Lystbådehavnen skal disponeres og udvikle sig med ny bebyggelse til foreningslivet, vinteropbevaring af både, parkering, arealer til sport og events, adgangsforhold mv. Der en endvidere udarbejdet en bebyggelsesplan for opfyldningen på Vestsiden.
• Vi antager, at disse planer – herunder de heri fastlagte byggefelter og retningslinjer for bebyggelse, arealanvendelse og afgrænsning af formål med erhvervsejendomme - fortsat er gældende
• Aktivitetsniveauet i havnen er stigende, og der er der et øget behov for byggefelter mm. Der er de seneste år kommet betydeligt flere helt nye brugere af havnen f.eks. SUP’ere. Flere foreninger ser store medlemstilgange grundet udbuddet af fritidsaktiviteter og beliggenhedens attraktivitet. Dette vil kræve flere landarealer / bygninger mm.


5. I Teknik- og Miljø’s og Kultur og Borgerservice’s indstilling til byrådet af 28. juni 2024 er med henvisning til Visionsplanens sidste afsnit ”De næste skridt” oplistet 5 konkrete projekter i prioriteret rækkefølge som på kortere eller længere sigt skal igangsættes.
• Der er meget bekymrende, at behovet for at skabe sikre forhold for både brugere, besøgende og trafikanter på Fiskerivej og Mastekranområderne er prioriteret nederst i indstillingsskrivelsen.
• Vi mener, at de to projekter slet ikke bør være en del af visionsplanen. De er ikke anlægsprojekter som de andre 3 projekter: Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade og Risskov Promenaden. Forbedringer af forholdene på Mastekranonmråderne og Fiskerivej er to konkrete indsatser, der skal gøre det enkelt og nemt at forstå, hvor og hvordan man kan færdes sikkert på havnens område og vejforbindelser

Forholdene ved maste- og bådkraner:
Vi glæder os over de mange besøgende, der synes at aktiviteten med optagning /søsætning af både mm er spændende at iagttage og derfor vel nærmest er en attraktion. Men det er vigtigt for os at det kan ske på en forsvarlig måde, hvor den fysiske indretning både beskytter publikum og sikrer at bådhåndtering kan ske samtidigt. På trods af midlertidige og permanente afspærringer og afmærkninger af arbejdsområder er vi i forbindelse med maste- og bådhåndtering og bådtransport både
på Øst- og Vestsiden i sæsonerne dagligt vidner til potentielt farlige situationer, fordi gående og cyklister opfatter områderne som forhindringsfrie rekreative arealer og ikke som farlige arbejdsområder og vejforbindelser
• Det er bydende nødvendigt, at der allerede nu skabes sikre forhold for både besøgende og brugere
• Den offentlige biltrafik på kranområder Øst kan minimeres betydeligt ved at nedlægge de offentlige parkeringspladser på pladsen
• Der kan laves en opmaling på asfalten, der angiver, hvor gående og cyklister kan færdes
Forholdene på Fiskerivej:
• Trafikforholdene på Fiskerivej er velbeskrevne i Visionsplanen. Også her oplever vi dagligt, at både vi som brugere og andre trafikanter må foretage sidste-øjebliks manøvrer for at undgå sammenstød
• Særligt fareforvoldende er hurtigkørende pendlercyklister, der bruger Fiskerivej som transportvej. Det har forårsaget både styrt og personskadende påkørsler
• Pendlercyklisterne har ikke et rekreativt formål med ’besøget’ på lystbådehavnen, og de skal i stedet henvises til at bruge Skovvejens cykelstier frem til og fra nedkørslen under banelegemet.
• Fiskerivej bør udgå af kommunens cykelhandlingsplan fra 2017 som primær rute til/fra Risskov.
• En omlægning af cykeltrafikken i krydset Skovvejen/Hjortholmsvej ligger uden for visionsplanens område. Men den er nødvendig for at skabe de sikre trafikforhold på Fiskerivej, som er indeholdt i visionsplanen.
• Alternativt kan der indføres en fartbegrænsning på 15 km/t for alle trafikanttyper på Fiskerivej
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn

Indsendt

04/12/2024 21:59

Sagsnummer

HS2293358

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kultur
Område
Midtbyen
Hørings-id

H976

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ 
Bystrategi
Karen Blixens Boulevard 7 
8220 Brabrand 
Telefon: 89 40 44 00 

Ved generelle henvendelser og spørgsmål:
arealudvikling@mtm.aarhus.dk

Vær opmærksom på at alle høringssvar skal afgives her via høringsportalen. Høringssvar kan ikke sendes på mail til ovenstående.