Høringssvar vedrørende Aarhus Ø's nye byudvidelse på Pier 3

Kære Aarhus Kommune

DGI Østjylland ønsker hermed at afgive høringssvar vedrørende den nye byudvidelse på Pier 3, Aarhus Ø. Vi vil gerne fremhæve vigtigheden af foreningslivet for borgernes sundhed, trivsel, livskvalitet og samfundets sammenhængskraft. Vi anbefaler fem pejlemærker for at sikre muligheden for en aktiv bydel:
• Udendørs mødesteder - både målrettet brugere på land og i vand
• Halfacilitet (1.500-2.000m2)
• Sale og indendørs rum der kan bruges til bevægelsesaktiviteter
• Foreningshuse
• Dobbelt funktionelle områder
Hvem repræsenterer DGI Østjylland?
DGI Østjylland udgør cirka 40 årsværk og repræsenterer 724 medlemsforeninger, som har over 250.000 aktive medlemmer på tværs af otte østjyske kommuner. 328 af vores medlemsforeninger har hjemme i Aarhus Kommune, og de har tilsammen 147.831 aktive medlemmer.

Foreningslivets vigtighed
Foreningslivet spiller en afgørende rolle i at skabe aktive og meningsfulde fællesskaber, der fremmer både fysisk og mental sundhed. Gennem foreningslivet får borgere mulighed for at engagere sig i aktiviteter, der styrker deres sociale netværk og bidrager til en højere livskvalitet. Det er derfor essentielt, at der i byudviklingen på Pier 3 skabes rammer, der understøtter og fremmer foreningslivet.

Børnefamilier efterspørger i høj grad idrætstilbud
Vi kan forstå på investorgruppen MTM og det rådgivende arkitektfirma BRIQ, at den ønskede beboergruppe til den nye del af byudvidelsen på Pier 3 primært er børnefamilier. Her vil vi gerne henvise til Sport & Fritids egen facilitetsanalyse fra 2024, som beskriver, at 90% af børn og unge bruger dedikerede idrætsfaciliteter til at dyrke idræt og motion, mens det er 61% af voksne.

For at borgerne i den nye bydel nemmest kommer til at være aktive, er der behov for, at de kan benytte traditionelle faciliteter som f.eks. haller, sale eller mindre indendørs rum og lokaler, der er beregnet til idræt og bevægelse. Som det ser ud i øjeblikket, er der ingen traditionelle halkapaciteter eller indendørs sale og rum på Aarhus Ø. Det tættest vi kommer på dette er Pakhus 77, hvor en kommerciel aktør har skabt et padelcenter.

Pakhus77 stiller i dag dele af sine faciliteter til rådighed (indendørs og udendørs) for flere idrætsforeninger, som de har indgået samarbejde med. Samarbejdet mellem kommercielle aktører og det frivillige foreningsliv er interessant og forbilledligt, og det kan man med fordel kan fremme fra kommunal side. Alt i alt viser den store idrætsaktivitet tydeligvis et behov for flere faciliteter på Aarhus Ø.

5 konkrete anbefalinger til Aarhus Kommune
Vi anbefaler følgende fem pejlemærker for at sikre mulighederne for idræt og bevægelse på Aarhus Ø.

1. Udendørs mødesteder - både målrettet brugere på land og i vand
Vi foreslår strategisk placerede udendørs mødesteder, hvor borgere kan mødes før, under og efter deres aktiviteter. Mødestederne skal indeholde mulighed for, at foreningerne kan opbevare deres udstyr i ly for vind og vejr. Disse steder kan være start og slut mødesteder for mange selvorganiserede og foreningsorganiserede udendørs idrætter, f.eks. løb, cykling, fitness eller vandbaserede aktiviteter. Stederne er kendetegnet ved en aktiverende arkitektur, hvor indretning, belægning (herunder varierende underlag), opholdsarealer og niveauforskelle er nøje planlagt og designet. Dette gør mødestedet til et aktivitetssted for både formelle og uformelle bevægelsesaktiviteter. Man kan med fordel indtænke 'servicer' kendt fra trailcentre og kano/kajakpladser, f.eks. mulighed for vask af udstyr.

Vi ser ligeledes et stort uudnyttet potentiale i mødesteder for de blå idrætter, som har udviklet sig hastigt i det sidste årti. Der er kommet mange nye og spændende aktiviteter til, f.eks. sportsdykning, Stand Up Paddle (SUP) og Wakeboard - men også en nichegruppe som søspejdere. Flere aktiviteterne foregår allerede på Aarhus Ø, men ofte i mindre, selvorganiseret grupper. For at forankre og udvikle f.eks. egnede faciliteter eller udstyrspladser, er det vores erfaring, at det bedst sker i idrætsforeninger - og at det kræver lokaler eller mødesteder i tilknytning til vandet. Eksempler på sådanne finder man bl.a. i det spritnye Det Blå Forenings Hus i Haderslev, Det Blå Kvarter - Byens Ø i Odense og Den Blå Foreningsby på Amager Strand.

De allerede etablerede land- og vandbaserede foreninger på Aarhus Ø kan med fordel støttes i at løfte deres faciliteter, så de afspejler befolkningsvæksten.

2. Halfacilitet
En halfacilitet (1.500-2.000m2) ville være en værdifuld tilføjelse for borgerne på og omkring Aarhus Ø, og den vil kunne tiltrække børnefamilier. Sport & Fritids facilitetsanalyse fra 2024 beskriver, at 90% af børn og unge bruger dedikerede idrætsfaciliteter til at dyrke idræt og motion, mens det er 61% af voksne. Aarhus midtby er i 2024 det byområde, hvor der er flest borgere per normerede hal (6.417). En hal vil kunne huse mange idrætter, fremme sundhed og trivsel samt styrke sociale bånd i området. Den vil desuden kunne anvendes til events, som kan medvirke til at skabe en stærkere lokal identitet.

I designet af hallen bør der indtænkes, hvordan hallens rum kan inddeles, så flest mulige borgere og idrætter kan få glæde af faciliteten, samtidig med at hallen bør kunne anvendes til idrætter, som har behov for en sidelinje og tilskuerpladser. I tilknytning hertil bør der indtænkes mulighed for at opbevare udstyr i depotrum og et lokale til sociale aktiviteter. Hvis der stadig er planer om at opføre en skole i området ved Aarhus Ø, kan hallen med fordel opføres i forbindelse med skolen for at opnå størst mulig belægningsgrad.

3. Sale og indendørs rum
Sale og indendørs rum er vigtige for at foreninger, der fokuserer på sundhed, motorik og velvære, kan finde fodfæste på Aarhus Ø. Disse lokaler behøver ikke indtænkes i samme lokation som en eventuel hal, men kan blive placeret forskellige steder på Aarhus Ø. Det bidrager til en fortælling om, at den nye bydel er et bevægelsesmekka.

4. Foreningshuse
Foreningshuse er vigtige for at styrke foreningslivets position som et knudepunkt, hvor medlemmer samles og planlægger aktiviteter. De råder over faciliteter som mødelokaler og køkken, der understøtter en bred vifte af aktiviteter: fra ugentlige møder til større sociale arrangementer. Foreningshuse skaber synlighed omkring foreningslivet, sikrer et naturligt samarbejde mellem foreninger og styrker nærdemokratiet i lokalområdet.

5. Dobbelte funktionelle områder
I en by, hvor livet konstant er i bevægelse, er det nødvendigt med områder, der tjener flere formål, for at gøre byrummet mere effektivt. Sådanne områder kan f.eks. kombinere fælles- og aktivitetsområder eller indeholde rekreative funktioner, f.eks. legeplads om dagen og foreningsliv om aften. Asfaltoverflader kan bruges til rullesport i alle dens afskygninger. Områderne kan også tænkes omvendt, så de først og fremmest udarbejdes målrettet bevægelse og aktivitet, men også kan bruges som udgangspunkt for børns leg eller i et kommercielt sigte, f.eks. Ingerslev torv.

Grønne områder kan designes til aktiviteter som yoga, haveprojekter og kulturelle arrangementer. Sundhedsgrupper, kunstnere og lokalsamfundsorganisationer kan alle drage fordel af de multifunktionelle rum. Samarbejde mellem foreninger og lokale myndigheder sikrer korrekt vedligeholdelse. Derudover kan der tænkes områder med kunstgræs ind, hvor idrætter og bevægelsen får mulighed for at udfolde sig året rundt. Det behøver ikke være et område i FIFA godkendt-skala, men et område hvor der er et spilbart underlag, som kan bruges i al slags vejr og til glæde for byens liv. Alt dette maksimerer brugen af pladsen og tilpasser den til forskellige behov.
 
Husk foreningerne i jeres videre proces
For at sikre at foreningslivet kan blomstre på Aarhus Ø bør kommunen indtænker ovenstående fem pejlemærker. Det er desuden vigtigt, at kommunen husker de eksisterende foreninger, når visionsplanen for byrum og forbindelser udarbejdes.

Helt konkret er vores anbefaling at sikre:
• Støtte til eksisterende foreninger. Kommunen bør sikre, at eksisterende foreninger på Aarhus Ø får den nødvendige støtte til at fortsætte deres aktiviteter og udvikle sig. Særligt adgang til faciliteter indenfor ringgaden i perioden, hvor anlæggelse af den nye bydel vil foregå.
• Involvering af foreningerne i planlægningen. Foreningerne skal inddrages aktivt i planlægningsprocessen for byudvidelsen. Deres input og erfaringer er afgørende for at skabe miljøer, der understøtter foreningslivet, så vi ikke ender med utilstrækkelige løsninger og faciliteter, der ikke er skabt til at blive brugt.
Med venlig hilsen,

Stenbroens Idrætsklub Aarhus Aarhus Beachvolley Club
Aarhus Watersport Complex Champs Camp Aarhus
Vinterbadeklub Aarhus Ø Sport X Aarhus
Lars Mandrup, Formand for DGI Østjylland