Gå til hovedindhold

Oprettelse af borgerforslag

Guide til oprettelse af borgerforslag

Alle borgerforslag skal opfylde disse krav:

  • Det skal omhandle et kommunalt anliggende
  • Det skal være lovligt
  • Det skal være forståeligt
  • Det må ikke indeholde oplysninger om enkeltpersoners private forhold
  • Det må ikke være injurierende, chikanerende, diskriminerende mv.

Du opretter dit borgerforslag her på hjemmesiden ved at klikke på 'Opret borgerforslag'. Herefter bliver du bedt om at logge ind med MitID. 

Du bliver bedt om at oplyse dit navn og din e-mailadresse. Dit navn kommer til at fremgå på siden sammen med dit forslag. Du kan selv vælge om du ønsker, at din e-mailadresse skal fremgå.

Du skal skrive dit forslag ind i en skabelon. Det kan være en god idé at forberede, hvad du vil skrive i felterne, inden du går i gang. 

Felter

  • Titel: Her skal du skrive forslagets titel. Titlen skal være kort og dækkende for forslagets indhold. Titlen må maksimalt fylde 140 tegn inkl. mellemrum.
  • Forslagstekst: Her skal du beskrive dit forslag. Teksten skal kunne forstås uden at man har læst begrundelsen. Forslagsteksten må maksimalt fylde 2.000 tegn inkl. mellemrum.
  • Begrundelse: Her skal du begrunde dit forslag. Du kan f.eks. skrive, hvorfor du fremsætter forslaget, og hvilke problemer det skal løse. Begrundelsen må maksimalt fylde 6.000 tegn inkl. mellemrum. 

Når du har udfyldt skabelonen, skal du klikke på 'Opret borgerforslag'. Herefter vil du få vist hele forslaget, som det vil komme til at se ud for andre. Du kan nu vælge at redigere forslaget ved at klikke på 'Ret borgerforslag', eller du kan vælge at indsende forslaget ved at klikke 'Godkend borgerforslag'. Du modtager en kvitteringsmail om, at dit forslag er sendt til Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune vil inden for 10 hverdage tjekke dit forslag lever op til kravene. Lever forslaget op til kravene, bliver det lagt på hjemmesiden. Herefter kan andre støtte forslaget. Du modtager en e-mail, når forslaget ligger på hjemmesiden.

Når forslaget er lagt på hjemmesiden, kan du gå i gang med at dele dit forslag, så andre går ind og støtter dit forslag. Du kan læse tips og tricks til at skabe synlighed om dit forslag i denne vejledning.

Hvis dit borgerforslag ikke lever op til kravene, bliver det ikke lagt på hjemmesiden. Så kontakter vi dig og giver dig en begrundelse for, hvorfor forslaget ikke lever op til kravene. Du kan herefter tilrette forslaget. Når det lever op til kravene, bliver det lagt på hjemmesiden.

Hænder der skriver på tastatur