Spring til hovedindhold
Begivenhed

Temamøde om børn og unges trivsel

Vær med til at drøfte fremtidens arbejde med børn og unges trivsel i Aarhus.

Vi ser en stigende mistrivsel blandt børn og unge. Derfor inviterer Børn og Unge til temamøde for bestyrelser, politikere og andre interessenter mandag 20. november i Rådhushallen.

Oplæg, workshops og paneldebat skal skabe rum for at finde nye veje til at styrke flere børn og unges trivsel. Samtidig vil bestyrelser fra dagtilbud, skoler og UngiAarhus få viden og inspiration med hjem til det lokale arbejde med at sætte retning for børn og unges mentale trivsel.


Dato
mandag d. 20. november 2023
Tid
20:15 - 20:15
Adresse
Aarhus Rådhus

Mange børn og unge i Aarhus har det godt. De har gode venner og tager del i sunde fællesskaber. Hver dag gør forældre, aktører i civilsamfundet, virksomheder, pårørende og medarbejdere i Aarhus Kommune en uvurderlig indsats for at skabe fællesskaber og trivsel for alle børn og unge. Alligevel ser vi en stigning i antallet af børn og unge, der oplever mistrivsel. Det er et problem for børnene og de unge selv, for deres livsglæde og muligheder senere i livet. Samtidig skaber det også et pres på familierne, dagtilbud, skole- og uddannelsessystemet samt psykiatrien.  

Børn og unges trivsel står højt på den politiske dagsorden, men den stigende mistrivsel er et problem, som vi ikke kan løse alene. Mange aktører skal samarbejde for at skabe nye muligheder og varig forandring til gavn for børnene og de unge.  

Bestyrelserne i vores dagtilbud, skoler og UngiAarhus spiller en vigtig rolle, fordi I er med til at sætte retning lokalt for børnenes og de unges trivsel. Derfor inviterer vi alle bestyrelser til temamøde om børn og unges mentale trivsel sammen med Børn og Ungeudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og andre interessenter i Aarhus.  

Formålet er i fællesskab at finde nye veje til at få flere børn og unge til at komme i trivsel. Bestyrelserne vil få fælles viden og inspiration til det lokale arbejde med at sætte retning i at styrke børnenes og de unges trivsel. Temamødet fungerer som efterårets dialogmøde for bestyrelser.  

Tema- og dialogmødet foregår mandag 20. november kl. 17-20.15  
i Rådhushallen, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C.  

Tilmelding senest mandag 13. november - se i højre side 

Kontakt

Søren H.L. Nielsen

Email address

shln@aarhus.dk

Bekskrivelse af workshops

Skole og Forældre: Hvordan kan skolebestyrelserne sætte trivsel på dagsordenen? 

På workshoppen vil vi komme med eksempler på, hvilke data og informationer bestyrelserne kan trække på, når de gerne vil føre tilsyn med trivslen. Desuden vil vi lægge op til udveksling af erfaringer med trivselsarbejdet, så vi får mulighed for at lade os inspirere af hinanden.  

Det vilde problem unges mentale sundhed og trivsel (Projektleder Marie Herborg Krogh)

Mange unge trives, men vi en stigning i antallet af unge, der ikke trives. Det er et samfundsproblem, vi for længst har erkendt og forsøgt at løse. Aarhus’ arbejde med flere vilde problemer på samme tid, giver mulighed for at tage fat om de mekanismer, der forstærker mistrivslen blandt unge. På workshoppen arbejder vi med bestyrelsernes rolle i at påvirke problemet i en positiv retning (Unges mentale sundhed og trivsel (aarhus.dk))

Børn og unge i digitale fællesskaber – hvad kan skolebestyrelserne gøre? v. Børns Vilkår

Børn og unges indbyrdes fællesskaber og venskaber udfolder sig i stigende grad gennem sociale medier og online-spil. Digitale medier sætter nye rammer for relationer og påvirker fællesskabers normer, fx omgangstone, tilgængelighed og kropsidealer. Det er afgørende for børn og unges trivsel, selvværd og tilhørsforhold, at digitale fællesskaber er trygge, inkluderende og fri for digital mobning.

Hvad ved vi om børn og unge i digitale fællesskaber? Og hvordan kan skolebestyrelsen understøtte skolens arbejde med at fremme trygge digitale fællesskaber samt forebygge og håndtere digital mobning?

Det sætter Børns Vilkår fokus på til temamødet om børn og unges trivsel, hvor vi vil dele nyeste viden indenfor børn og unges digitale fællesskaber.

Vi glæder os til at blive klogere sammen med jer, dele perspektiver og erfaringer og drøfte, hvad bestyrelserne kan fokusere på fremover i arbejdet med at sikre børn og unges digitale trivsel.

Forældreengagement i børnenes hverdag v. Ellevang Dagtilbuds bestyrelse

I vores bestyrelsesarbejde har vi arbejdet med et systematisk case flow, i temadrøftelser mellem bestyrelsen, forældrerådet, personalet. I workshoppen deler vi, hvordan vi som bestyrelsen har arbejdet systematisk med inddragelse af perspektiver fra forældreråd og personale. Målet var at inddrage så mange perspektiver som muligt i vores arbejde med at styrke alle fællesskaber i vores dagtilbud samt at styrke videndeling mellem afdelingerne. Herved en intention om at bestyrelsesarbejdet bliver vedkommende og skaber en værdifuld sammenhæng for hele dagtilbuddet. 

Rummet og indretningens betydning for pædagogik og fællesskab? V. Konsulent Stine Clasen & Konsulent Camilla Magnussen, Børn og Unge)

Det fysiske rum kan være en medspiller i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer trivsel, udvikling, læring og dannelse. På workshoppen vil deltagerne vil blive præsenteret for konkrete eksempler på indretning, der fremmer trivsel i dagtilbud og skole. 

Hvad kan jeg blive? – At understøtte børn og unges udsyn mod og indsigt i job- og uddannelsesmuligheder v. Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Fra børn er helt små, er de optaget af hvad de kan blive. Normer, kønsstereotyper og forventninger fra samfund, forældre og venner påvirker børn og unges forestillinger om uddannelse og job – og det skaber et stort pres, når det første store uddannelsesvalg skal træffes efter grundskolen. Skolen har et ansvar for åbne børn og unges blikke for bredden i uddannelses- og jobmuligheder gennem samarbejder med erhvervslivet. På workshoppen arbejder vi med, hvordan bestyrelser kan fastsætte principper for samarbejdet med erhvervslivet og dermed understøtte børn og unges udsyn mod og indsigt i job – og uddannelsesmuligheder.

 

Børn og lærer laver fagter Børn og lærer laver fagter