Et af byrådets opgaveudvalg - Udvalget for mindre psykisk sårbarhed - har arbejdet med den betydning, som gaming, eksponeringskultur og sociale medier har for psykisk sårbarhed blandt unge. Udvalget, som består af medlemmer af byrådet og eksterne medlemmer med viden på området, har nu afleveret sine anbefalinger om tiltag som byrådet kan sætte i værk for både børn, unge, forældre og professionelle.
Invitation til høringsmøde og udtalelse til Børn og Unges udmøntning af anbefalinger fra Opgaveudvalget for mindre psykisk sårbarhed.
I perioden 2017-2021 har Aarhus Byråd nedsat flere midlertidige udvalg, der i en afgrænset periode har skullet arbejde med udvalgte emner.
Et af udvalgene - Opgaveudvalget for mindre psykisk sårbarhed - har arbejdet med teknologiens, særligt sociale mediers, betydning for psykisk sårbarhed blandt børn og unge.
Udvalget har nu afleveret sine færdige anbefalinger til Børn og Unge, som skal videresende dem til Byrådet. Det sker sammen med et forslag om hvordan de kan gøres til virkelighed. I anbefalingerne fra udvalget kan man også læse mere om udvalgets sammensætning og arbejdsform.
Udkastet til indstilling er Børn og Unges bud på, hvordan opgaveudvalgets anbefalinger kan omsættes til virkelighed.
Det bud vil vi gerne have sparring på. Derfor inviteres hermed til virtuelt høringsmøde, hvor der vil være mulighed for at drøfte anbefalingerne og forslaget til udmøntning.
Mødet finder sted mandag den 3. maj, kl. 19.45 til 20.45
Alle er velkomne; men send gerne en mail til Søren H.L. Nielsen (se under "kontakt" til højre) hvis du planlægger at deltage, og på forhånd har spørgsmål, du ønsker at drøfte. Det giver bedre mulighed for at afvikle mødet på en god måde.
Deltag på din computer eller din mobil-app
Klik her for at deltage i mødet
Få mere at vide | Mødeindstillinger
Man kan efterfølgende sende et skriftligt høringssvar til forslaget på denne side. Fristen er 21. maj.
Desuden vil udkastet til indstilling blive drøftet i Børn og Ungeudvalget det 19. maj.
Invitation er sendt til parterne på listen der findes nedenfor; men alle er velkomne til at deltage i mødet og til at sende høringssvar. Send derfor gerne videre, hvis du savner et navn på listen.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H291
Søren H.L. Nielsen
Specialkonsulent
M: 89 40 47 16 E: shln@aarhus.dk
SEKRETARIAT
Strategi og Udvikling
Børn og Unge
Aarhus Kommune