Spring til hovedindhold
Note!Høringsfristen er udløbet

Forslag til Lokalplan nr. 1254 - Boliger og erhverv på mejerigrunden ved Randersvej og Forten i Lisbjerg

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til blandede byformål i form af bolig- og erhverv.


Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.

Har du spørgsmål til høringen, se informationer i Lokalplanen.

 

Teknik og Miljø har efter bemyndigelse fra Aarhus Byråd godkendt et forslag til Lokalplan nr. 1254 den 14. juni 2026 til offentlig høring. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025.

Planforslagene kan ses på Lokalplanportalen

Planerne og klagevejledning kan også ses digitalt på Hovedbiblioteket - Dokk1 fra den 2. juli 2026.
 

Miljøvurdering

Aarhus Kommune vurderer, at Lokalplan 1254 Boliger og erhverv på mejerigrunden ved Randersvej og Forten i Lisbjerg, med tilhørende kommuneplantillæg 4 skal miljøvurderes jf. miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3, da det på baggrund af en screening af planerne ikke kan afvises, at planerne kan medføre væsentlige påvirkning af miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som lokalplanforslaget og kommuneplantillægget, og kan ses på Lokalplanportalen.
 

Dine muligheder

Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du indsende dit høringssvar - klik på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet. Høringen slutter den 27. august 2026. Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentlig tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette.
 

Lokalplanens indhold

For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.
 

Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen

Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde.
 

Ophævelser

Del af Lokalplan nr. 331 (PlanID: 1212604) vil blive ophævet hvis lokalplanen vedtages endeligt.
 

Vedr. ejendomsskat

Når der laves ændringer i gældende plangrundlag, fx nye lokalplaner og kommuneplantillæg såvel som ophævelse af gældende planer, kan det få betydning for ejendomsskatten for dem der ejer grunde indenfor afgrænsningen/i det pågældende planområde. Det er SKAT, og ikke Aarhus Kommune, der varetager ejendomsvurderingen og dermed fastsætter værdien, som bliver beskattet. Man kan læse mere om ejendomsskat her: Ejendomsvurdering og boligskatter (borger.dk)
 

Høringssvar (5)

Sådan stjæler man en privatfællesvej og ødelægger det ældste område i Lisbjerg med over 300års historie.

Forstår ikke hvorfor i sender denne sag i høring? I valgte allerede sidste år, at sammenlægge Forten 4 med et grundareal på 100m2 med “Mejerigrunden” på Randersvej 372-374 og med e…

Høringssvar til forslag til lokalplan nr. 1254 – Mejerigrunden i Lisbjerg

Vi bor på Bymandsvej og er direkte naboer til lokalplanområdet. Vi vil derfor særligt gøre opmærksom på to forhold, som efter vores vurdering ikke er tilstrækkeligt belyst eller si…

Høringssvar fra Lisbjerg Byudviklingsudvalg

Se vedlagte høringssvar.

Forslag til Lokalplan nr. 1254 - Boliger og erhverv på mejerigrunden ved Randersvej og Forten i Lisbjerg

Se vedhæftede dokument Venlig hilsen Michael Sørensen Projektleder Fjernvarme Tilslutning & Byggemodning M 29 63 38 06 E mics@kredslob.dk Kredsløb A/S Karen Bl…

Til Aarhus Kommune med bemærkninger, forslag til lokalplan nr. 1254 boliger og erhverv på mejerigrunden ved Randersvej og Forten

Til Aarhus Kommune Aarhus Stift har modtaget forslag til lokalplan nr. 1254 i høring. Forslaget vedrører boliger og erhverv på mejerigrunden ved Randersvej og Forten i Lisbjerg …

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Lokalplan
Område
Lisbjerg

Hørings-id

H1952

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk