Med indstillingen foreslås en organisationsændring i Sundhed og Omsorg. Det overordnede ønske er i højere grad at styrke det ledelsesmæssige fokus på driften både centralt og decentralt af plejehjem, hjemmeplejen og sundhedsindsatsen.
Organiseringen skal understøtte en større gennemsigtighed i forhold til ansvarsområder og fokus på driften. Der er identificeret særligt tre områder, hvor det skal ske:
For at styrke driften og tydeliggøre ansvarsfordelingen for driften af de tre områder, samt for at øge driftsfokusset i den øverste ledelse, erstattes den nuværende Sundhedsforvaltning af tre forvaltninger. Hver forvaltning ledes af en forvaltningschef der indgår i chefteamet for Sundhed og Omsorg.
Som et led i omorganiseringen vil fokus blive skærpet på organisationskulturen, herunder særligt på samarbejdet og kommunikationen med borgere og pårørende, lige som der vil blive iværksat initiativer hurtigere de steder, hvor fagligheden, kulturen og kommunikationen opleves som mangelfuld.
Derudover gennemføres med organisationsændringen en række anbefalinger fra Vive, Implement og Sundheds- og Omsorgsudvalget, jf. bilag 2, 3 og 4.
Med udgangspunkt i anbefalingerne fra Implement og Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Sundhed og Omsorgs arbejde med pårørendesamarbejde, borgermægling og adfærd og kultur, styrkes fokus på samarbejde med beboere og pårørende.
Endelig anbefaler Vive at adskille plejehjem og lokalcentre med henblik på styrke ledelsens fokus på plejehjemsdriften. På tilsvarende vis samles driften af lokalcentrene, og der påbegyndes en inddragende proces om at udvikle lokalcentrene til i højere grad at være rammen for fællesskaber og ensomhedsforebyggelse og skabes et bredere engagement og inddragelse af lokalsamfundet.
Bilag
Byrådsindstilling om Ny organisering i Sundhed og Omsorg
Bilag 1 Anbefalinger fra Sundheds- og Omsorgsudvalget
Bilag 2 Notat om implementering af anbefalinger fra Sundheds- og Omsorgsudvalget
Bilag 3 Notat om implementering af anbefalinger fra Implement
Bilag 4 Notat om implementering af anbefalinger fra Vive
Bilag 5 Oplæg til videreudvikling af lokalcentre
Teknisk Baggrundsnotat er vedlagt for at bidrage til en mere detaljeret og teknisk forståelse af den nye organisering. Bilaget er ikke en del af det materiale der skal politisk behandles, men bemærkninger til "Teknisk Baggrundsnotat" er velkomne.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H218
Steen Lee Mortsen
st@aarhus.dk
41859510
Klaus Bach Trads
klbj@aarhus.dk
28555680
Læs mere om Sundhed og Omsorgs nuværrende organisering på:
https://www.aarhus.dk/om-kommunen/sundhed-og-omsorg/organisation-og-politisk-ledelse/