Borgermøde om deltagerbudgetter og Ny Natur ved Sabro
Begivenhed
Aarhus Kommune afholdt den 25. november 2025 et borgermøde i Sabro for at fortælle om arbejdet med det nye skov- og naturområde samt introducere borgerne til deltagerbudgetter.
Markområdet vest for Sabro skal blive til et nyt skov- og naturområde. Udviklingen er en del af en større målsætning i Aarhus kommune om 16.000 hektar natur og skov i 2030.
Aarhus Kommune og Sabro-Fårup Fællesråd inviterer alle som har interesse for det, til at deltage aktivt i processen.
Her på siden kan du orientere dig i og følge processen omkring udviklingen af det nye skov- og naturområde i Sabro.
Du kan blive klogere på bagrrunden for projektet, herunder vand- og naturparker og deltagerbudgetter.
Du kan deltage i kommende aktiviteter og orientere dig i projekttidslinjen.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os i Medborgerskab.
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Telefonnummer: 21188681
E-mail: advh@aarhus.dk
Det store markområde vest for Sabro er i færd med at blive omdannet til et nyt skov- og naturområde. Omdannelsen er en del af Aarhus Kommunes ambitiøse målsætning om at skabe 16.000 hektar natur og skov inden 2030.
Området skal skabe nye levesteder til plante- og dyrearter og genskabe vandets naturlige kredsløb i lavbundsområder. Derudover skal området have rekreativ værdi for Sabros borgere og være et oplevelsesrum i det grønne med stier, udsigtspunkter og natur.
Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Sabro-Fårup Fællesråd og Klimaskovfonden.
Alle med interesse i området inviteres til aktivt at deltage i processen, blandt andet ved at orientere sig her på siden og deltage i kommende aktiviteter.
Vand- og Naturparkerne er Aarhus Kommunes svar på, hvordan store arealer kan gøre mest mulig nytte. Her udpeges de steder i det åbne land, hvor en omlægning fra landbrug til multifunktionelle natur- og skovlandskaber giver den største gevinst.
Sabro-området er én af kommunens 11 udpegede Vand- og Naturparker i Kommuneplan 2025 og har særligt potentiale for skovudvikling og genopretning af lavbundsområder.
Læs mere om Vand- og Naturparker i Kommuneplan 2025 her
Nu kan du være med til at bestemme! Gennem et deltagerbudget har byen fået 1 mio. kr., som borgerne selv kan være med til at fordele.
Et deltagerbudget er en metode til at involvere borgerne direkte i udviklingen af deres lokalområde, med et øremærket budget knyttet til de løsninger, i selv vælger.
Læs mere om deltagerbudgetter her: Deltagerbudget
I forbindelse med naturområdet ved Sabro kan deltagerbudgettet bruges til at beslutte, hvilke faciliteter og anlæg der skal realiseres. Det er jer, der bor i området, som bestemmer.
Du kan allerede nu indsende dine idéer til, hvad der kan gøre Sabro endnu bedre.
Fristen for idéer er den 12. april, og i maj måned kan alle borgere være med til at stemme på forslagene.
Indsend din idé her
Stem om de indsendte idéer her
Følg med i inddragelsesprocessen og se hvordan dit input former fremtidens projekt.
Begivenhed
Aarhus Kommune afholdt den 25. november 2025 et borgermøde i Sabro for at fortælle om arbejdet med det nye skov- og naturområde samt introducere borgerne til deltagerbudgetter.
Forløb
I marts 2026 blev der gennemført et samlet inddragelsesforløb for børn og unge i forbindelse med projektet Ny Natur ved Sabro. Gennem workshops, naturaktiviteter og fælles arrangementer arbejdede skoleklasser, børnehaver og fritidsklubben med idéer til områdets fremtid og lærte samtidig naturen bedre at kende. Forløbet gav børn og unge mulighed for at bidrage med deres egne forslag til området – blandt andet om vand, stier, oplevelsesruter og naturaktiviteter. Samtidig blev projektet formidlet gennem aktiviteter som “bål og bænkebidere”, “snak og æd” og skolens fælles skolefest, hvor idéerne blev vist frem for resten af lokalområdet.
Begivenhed
Vær med til at plante ny skov vest for Sabro. Tag dine børn eller din nabo under armen eller kom som du er til en hyggelig eftermiddag i det ny skov- og naturområde ved Sabro.
Forløb
I 2026 er lokale børn og unge med til at skabe ny natur ved Sabro gennem et fælles skovspiringsforløb. Ved at samle vilde frø, nødder og bær fra lokalområdet hjælper de naturen med at spire frem i det kommende skov- og naturområde.