Temaplanen har et dobbeltformål, som er knyttet til boligpolitikken. Den skal for det første medvirke til at imødekomme efterspørgslen på arealer til forskellige boligtyper. Her i forhold til grunde til de borgere, der ønsker at forblive i Aarhus Kommune eller flytte hertil, og som ønsker en fritliggende bolig i vores mindre bysamfund. For det andet skal temaplanen bidrage til velfungerende lokalsamfund og at en større del af byudviklingen sker i de fritliggende bysamfund. Gennem tilførsel af nye borgere skabes grundlag for flere og bedre funktioner og endnu mere liv i disse byer. Temaplanen er således et spor, der supplerer arbejdet med den koncentrerede boligbygning i midtbyen og vækstakserne samt etablering af de nye bysamfund.
Baggrunden for dette nye spor er, at vi gennem en årrække har set en fraflytning af børnefamilier, der gerne har villet bosætte sig i Aarhus ved at bygge en bolig på egen grund. Disse har imidlertid været en begrænset ressource i Aarhus Kommune, og vi vil med denne plan skabe et grundlag for, at fritliggende boliger også fremadrettet kan tilbydes i Aarhus Kommune.
Læs mere i forslaget til Temaplan om arealer til alle boligtyper i nedenstående pdf.
Læs hele miljørapporten i nedenstående pdf.
Du kan også se de udlagte arealer på kommunens digitale kort - klik her.
Byrådet besluttede den 10. juni 2021 at sende forslag til temaplan om arealer til alle boligtyper (sag nr. 39). Link til byrådssagen - klik her.
Mindretaludtalelser
Der foreligger mindretalsudtalelser fra nedenstående partier, som ønskes vedlagt i den offentlige høring om temaplanen Arealer til alle boligtyper.
Læs mindretalsudtalelserne i forslag til temaplanen i nedenstående pdf.
Bemærk, at mindretalsudtalelse fra SF ved en fejl først er tilføjet den 17. juni 2021.
H320
Henrik Pedersen
Tlf. 4185 9769
BYSTRATEGI
TEKNIK OG MILJØ
Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.