Spring til hovedindhold

Hede Enge

Et naturprojekt i Egådalen, der genskaber hede, skaffer levesteder til vilde dyr og åbner naturen for alle. Kom med og vær en del af udviklingen.

Velkommen

Her på siden kan du orientere dig i og følge processen omkring udviklingen af Hede Enge i Egå.

Du kan blive klogere på baggrunden for projektet og arbejdet med Vision Egådalen.

Du kan deltage i kommende aktiviteter og orientere dig i projekttidslinjen. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ada i medborgerskab.

Teknik og Miljø, Medborgerskab
Ada Holst

Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Telefonnummer: 21188681

E-mail: advh@aarhus.dk

Hvad skal der ske i Hede Enge?

På engområdet ved Egå rensningsanlæg arbejder Aarhus Kommune i 2026–2027 på at skabe mere natur og bynære naturoplevelser.

Projektet dækker ca. 70 hektar kommunal jord og er en del af kommunens ambitiøse mål om at etablere 16.000 hektar mere natur og skov inden 2030.

Målet er at genskabe et hedeareal, en naturtype der ellers kun findes ét sted i Aarhus Kommune og samtidig give plads til en langt bredere vifte af planter, insekter og dyr. 

Projektet kombinerer naturgenopretning med CO₂-binding og forbedrede rekreative oplevelser for borgerne.

Hede Enge kort kort

Naturgenopretning

I arbejdet med at genskabe Hede Enge som levested for vilde planter og dyr er tre indsatser centrale:

Græsning

Større græssende dyr har altid formet det danske landskab. De er afgørende for at skabe den naturlige variation, som mange planter og dyr er afhængige af.

Vandhuller

Vand er afgørende for liv og skaber enorm variation. Drænsystemer har i årevis ført vandet bort – det vil vi ændre ved at anlægge nye vandhuller.

Grøn Korridor

Vi arbejder for at forbinde Hede Enge med Egå Engsø og resten af Egådalens natur, så planter og dyr lettere kan sprede sig og finde nye levesteder.

Hede Enge 2 Hede Enge 2

Vision Egådalen

Aarhus Kommune samarbejder med den lokale borgerforening Vision Egådalen om at udvikle naturen langs hele Egådalen. 

Foreningen er den drivende kraft bag det lokale engagement og fungerer som bro mellem kommunen og borgerne. Samarbejdet sikrer, at den faglige naturgenopretning afspejler lokale ønsker og behov. 

Foreningen hjælper med at arrangere borgerdialog, markvandringer og er med til at forme de langsigtede visioner for dalen som sammenhængende naturlandskab.

Det er en del af visionen, at Hede Enge på sigt forbindes med Egå Engsø og den øvrige natur i Egådalen som en grøn korridor til gavn for både biodiversitet og borgernes naturoplevelser.

Læs mere om Vision Egådalen her

Vision egådal Vision egådal

Tag del i udviklingen

Der er mange måder at deltage i naturudviklingen. Her på siden kan du finde alle kommende arrangementer, hvor du kan tage aktiv del i processen.

På vegne af lokalområdet arbejder foreningen ‘Vision Egådalen’ sammen med Aarhus kommune om naturudviklingen. Når der laves eventuelle inddragende arrangementer i løbet af processen, oplyser vi det bl.a. her på siden.

Vi samarbejder også meget gerne med lodsejere i området, som har interesse i at lave naturrestaurering på deres private arealer og går gerne i dialog, hvis der er lokal interesse for et græsningslaug.

En markvandring for alle interesserede blev afholdt 1. oktober 2025 og arrangereret i samarbejde med fællesråd og foreningen for Vision Egådalen. Der viste sig stor lokal interesse for naturarbejdet. 

Efterfølgende inviterede vi lokalbefolkningen og områdets brugere til at komme med forslag og inputs til natur- og rekreative forbedringer i Hede Enge området.

Inputsene er mange og vil være til gavn i arbejdet med naturforbedringerne og de rekreative tiltag, som realiseres i 2026-2028.  

Læs mere om landskabsundersøgelser og opsamlingen af de mange inputs her: Opsamling på landskabsundersøgelser

Hede Enge Markvandring Hede Enge Mqrkvandring

Projekt tidslinje

Følg med i inddragelsesprocessen og se hvordan dit input former fremtidens projekt.

✓ Afsluttet

Møde med fællesråd

Begivenhed

Aarhus Kommune og lokale fællesråd i området nær Hede Enge, mødtes for at planlægge den videre borgerinddragelse omkring Hede Enge. Der blev lagt en fælles plan for informationsaften og markvandring samt aftalt rollefordeling i forhold til planlægning, formidling, facilitering og lokal PR.

✓ Afsluttet

Naturforbedringer ved Hede Enge - Kom med på engvandring

Begivenhed

Hede Enge, øst for Egå Engsø, rummer et udviklingspotentiale både i fht. biodiversiteten og naturoplevelser. Tag med på en engvandring og hør projektets biolog fortælle om de tidlige planer. Bidrag også med dine ideer, så vi får dit perspektiv med som bruger, nabo eller ligende.

✓ Afsluttet

Opsamling på borgerinput

Begivenhed

Projektgruppen samlede op på de mange input fra borgere og landskabsundersøgelser. Der blev arbejdet videre med forslag til stiforbindelser, vejfinding og muligheder for bedre adgang til området – blandt andet i dialog med Kredsløb, modelflyveklubben og lokale lodsejere. Samtidig blev der planlagt formidling til offentligheden om projektets status og de næste skridt.

✓ Afsluttet

Dialogmøde med Vision Egådalen

Begivenhed

Aarhus Kommune og repræsentanter fra Vision Egådalen drøftede konkrete natur- og friluftstiltag i Hede Enge. Fokus var blandt andet på nye vandhuller, forbedrede stiforbindelser, adgang til området og samarbejde med lokale aktører. Derudover blev der sat gang i formidling af projektets udvikling og idéer til fremtidige naturprojekter som hedebeplantning og lokale botanikaktiviteter.

I dag

Projektstatus

  • Afsluttet
  • I gang
  • På vej
  • Note