Spring til hovedindhold
Helhedsplanlægning

Borgerdrevet helhedsplanlægning i Hårup og Mejlby

Aarhus Kommune, private udviklere og lokale kræfter arbejder med planer om nye boligområder i Hårup.

Aarhus Byråd har besluttet at lokale borgere og aktører, skal sætte retningen for udviklingen.

Velkommen! Her på siden kan du følge processen omkring arbejdet med fremtidens Hårup og Mejlby og se hvor, hvornår og hvordan du kan deltage. 

Du kan blive klogere på baggrund og rammer og læse byrådsindstillingen. 

Du kan deltage i dialogen om fremtidens Hårup og Mejlby og stille spørgsmål, komme med forslag og bidrage med lokal viden (kommer senere)

Du kan gå på opdagelse i projekttidslinjen og se, hvordan forskellige aktiviteter og input er med til at forme planen.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Jeppe fra Medborgerskab eller Todbjerg, Hårup og Mejlby Fællesråd!

Teknik og Miljø, Medborgerskab
Jeppe Andersen

E-mail: jegra@aarhus.dk

Fællesråd
Todbjerg, Hårup og Mejlby

Hjemmeside: www.thm8530.dk

E-mail: thmfaellesraad@gmail.com

Udvikling i Hårup og Mejlby

Hårup og Mejlby står over for en markant udvikling i de kommende år.

Aarhus Kommune, private udviklere og lokale kræfter arbejder med planer om nye boligområder, som tilsammen kan tilføre flere hundrede nye boliger til byen. Samtidig er der interesse for at etablere en ny dagligvarebutik, udvikle lokale mødesteder, skabe nye forbindelser og forbedre biodiversiteten.

Udviklingen omfatter også nye områder og muligheder i både Hårup og Mejlby og vil få betydning for byens struktur, fællesskab og hverdag. 

Se udviklingsområder 

Foto: Henning Staun

Hårup_Henning Staun Hårup_Henning Staun

Borgerdrevet helhedsplanlægning

Borgerdrevet helhedsplanlægning i Hårup og Mejlby er en ny måde at arbejde med byudvikling på. Her er det jer, borgere og lokale aktører, der sætter retningen for Hårups udvikling og er med til at prioritere hvad der er vigtigst for byen. 

Kommunens rolle er at støtte processen og skabe rammerne – men det er jer, lokalsamfundet, der er i centrum og som driver planlægningen. Resultatet af prøvehandlingen bliver en plan, der holder på lang sigt, fordi den er skabt med udgangspunkt i lokale idéer og opbakning. 

De retninger, forslag og idéer, der kommer ud af processen vil udgøre det primære grundlag for den kommende udvikling og helhedsplanlægning i området.

Læs mere

Diskussion i cirkel inddragelse

Baggrund

Den 31. januar 2024 behandlede Aarhus Byråd et forslag fra Danmarksdemokraterne om en samlet visionsplan for oplandsbyerne. Byrådet valgte ikke at gå videre med en samlet plan, men besluttede i stedet at igangsætte prøvehandlinger, hvor borgere selv er med til at forme deres bys fremtid.

Senere blev det besluttet, at prøvehandlingerne skal gennemføres i blandt andet Hårup. Det blev indstillet via Magistraten den 7. november 2025 og endeligt vedtaget af Aarhus Byråd den 3. december 2025.

Læs byrådsindstillingen

Rådhus rådhus

Om Sammen om byudviklingen

Aarhus Byråd har i 2025 vedtaget en ny model for borgerinddragelse, der hedder Sammen om byudviklingen.  

Modellen er udviklet af Teknik og Miljø i samarbejde med repræsentativt udvalgte aarhusianere og repræsentanter fra aarhusianske foreninger, organisationer og råd.  

Sammen om byudviklingen beskriver Aarhus Kommunes tilgang til inddragelse i byudvikling og indeholder blandt andet syv principper, rollebeskrivelser og et samarbejdskodeks.

Læs mere

Post-its inddragelse Post-its inddragelse

Projekt tidslinje

Følg med i inddragelsesprocessen og se hvordan dit input former fremtidens projekt.

Note

Generalforsamling og informationsmøde

Information og dialog

Todbjerg-Hårup-Mejlby Fællesråd holder generalforsamling og informationsmøde på Sjaiber Brewing Company i Hårup. Per fra Kommuneplan, Thilde fra Kommuneplan og Jeppe fra Medborgerskab i Teknik og Miljø deltager og holder oplæg om projekt og proces. Fremmødte spørger ind til den kommende proces og ønsker overblik i forhold til de mange udviklingsønsker i området.

Note

Bestyrelsesmøde

Koordinering

Todbjerg-Hårup-Mejlby Fællesråd holder bestyrelsesmøde. Jeppe fra Medborgerskab i Teknik og Miljø deltager. De drøfter opstart af inddragelsesproces og kortlægning af målgrupper, og aftaler at Jeppe laver plancher med fællesrådets oplysninger, et kortoverblik med ønsker til udviklingsområder og en QR-kode til deltag.aarhus.dk, der skal stilles op i Hårup Hallen i forbindelse med det kommende folketingsvalg og skabe synlighed om projektet.

Note

Plancher i Hårup Hallen

Information

Jeppe fra Medborgerskab har lavet plancher med fællesrådets oplysninger, et kortoverblik med ønsker til udviklingsområder og en QR-kode til deltag.aarhus.dk. De står i Hårup Hallen fra kl. 11.00 til dagen efter og skaber synlighed om projektet.

Note

Møde

Koordinering og planlægning

Anette fra Todbjerg-Hårup-Mejlby Fællesråd og Jeppe fra Medborgerskab i Teknik og Miljø mødes og drøfter den kommende inddragelsesproces. Man ønsker at skitsere en kort, koncentreret proces, hvor så mange som muligt i Hårup og Mejlby har mulighed for at bidrage med forslag, idéer og viden. Der er fokus på seks målgrupper, der som minimum skal involveres: børn og unge, voksne, seniorer, foreninger og fællesskaber, erhvervsliv og dyr og planteliv. Arbejdet sendes videre til resten af fællesrådet til kommentering og efterfølgende drøftelse til næste bestyrelsesmøde.

Note

Bestyrelsesmøde

Koordinering

Todbjerg-Hårup-Mejlby Fællesråd holder bestyrelsesmøde. Jeppe fra Medborgerskab i Teknik og Miljø deltager. De beslutter, at lokale bestyrelser og foreninger skal inviteres til formøde, og at der herefter skal inviteres til et større arrangement, hvor der inviteres bredt og alle er velkomne.

Note

Invitation til formøde

Orientering

Todbjerg-Hårup-Mejlby Fællesråd inviterer repræsentanter fra lokale bestyrelser og foreninger til formøde. Håbet er, at de inviterede kan hjælpe med at sprede ordet om den kommende inddragelsesproces og sikre, at så mange som muligt i Hårup og Mejlby får mulighed for at bidrage med forslag, idéer og viden. Invitationen er sendt til Hårup Børnegård, Todbjerg Børnehus, Hårup Skole, Klub Hårup, Hårup Ungdomsklub, TM KFUM, TMIF Motion, TMIF Fodbold, TMIF Håndbold, Todbjerg Forsamlingshus, Hårup Forsamlingshus, Mejlby Forsamlingshus, Stengårdens venner, Menighedsrådet, Mejlby Husmoderforening, Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv, TMHE-jagtforening og Jagthornsklubben.

I dag

Projektstatus

  • Afsluttet
  • I gang
  • På vej
  • Note