Fritidspædagogikken leverer et vigtigt bidrag til det gode børne- og ungeliv. Derfor er der udarbejdet dette forslag til ny fritidspædagogisk vision for SFO og UngiAarhus, som her er i høring frem til 13.1. 2021. Denne del af høringsmaterialet vedrører Fritids-og ungdomsskoleområdet (UngiAarhus). Høringsmaterialet omfatter forslag om: Fælles fritidspædagogisk vision, ny vision for UngiAarhus og medfølgende "Handlingskatalog", opdateret FU-plan, samt forslag om principper i en fremtidig økonomimodel for UngiAarhus.
Høringsmaterialet om ny vision for UngiAarhus er udarbejdet i en inddragende proces igennem 2020, hvor professionelle, forskere, organisationer og ikke mindst børnene og de unge har givet input til indholdet i visionen for UngiAarhus og herunder de præsenterede forslag til handlinger, som skal hjælpe med at udfolde visionen i praksis. For mange af jer vil materialet derfor være kendt, men mange vil også se materialet eller dele af materialet for første gang. Uanset hvad, er jeres inputs i denne høring vigtige og er med til at kvalificere og prioritere i den endelige indstilling om ny vision for UngiAarhus. Byrådet behandler indstillingen i marts 2021.
Hvis det har interesse, ligger der uddybende baggrundsmateriale om grundlaget for den fritidspædagogiske vision på https://detvigoer.aarhus.dk/skole-og-fritid/det-gode-boerne-og-ungeliv-i-aarhus/. Her finder du bl.a. rapporten om børnenes og de unges stemme ift. ny vison for UngiAarhus.
Der afholdes informationsmøde om høringsmaterialet mandag den 7. december 2020. Bemærk tidspunktet er flyttet til kl. 18.30-19.30, hvor der vil være mulighed for at få en introduktion til høringsmaterialet og at stille spørgsmål til materialet. Informationsmødet foregår på Teams og kan tilgås via dette link: Klik her for at deltage i mødet
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H235
Jesper Callesen (Specialkonsulent)
Børn og Unge, Pædagogik, Undervisning og Fritid.
e-mail: jcal@aarhus.dk., Tlf. 4012 4459
Læs mere om processen samt grundlaget for høringsmaterialet om ny fritidspædagogiske vision på:
https://detvigoer.aarhus.dk/skole-og-fritid/det-gode-boerne-og-ungeliv-i-aarhus/
Via linket finder du bl.a. rapporten om børnenes og de unges stemme i visionen for UngiAarhus, samt relevante baggrundsmaterialer, der ligger til grund for anbefalingerne i høringsmaterialet for UngiAarhus. Du finder også viden om processen ift. SFO-området.