Gå til hovedindhold
Note!Høringsfristen er udløbet

Forslag til Lokalplan nr. 1218 - Boligområde på Larsmindevej, Lisbjerg

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til tæt-lav boliger og etageboliger med varierende boligstørrelser.

 

Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.

Har du spørgsmål til høringen, se informationer i Lokalplanen.

 

Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 160 til Kommuneplan 2017.

Planforslagene kan ses på Lokalplanportalen

Planerne og klagevejledning kan også ses på deltag.aarhus.dk eller digitalt på Hovedbiblioteket - Dokk1 fra den 17. juni 2025.
 

Byrådsbeslutning

Byrådet har den 28. maj ​2025 vedtaget at sende planforslagene i offentlig høring.

I referatet fra byrådsmødet kan du se indstillingen og alle bilag. Du kan også se video fra byrådsmødet.
 

Miljøvurdering

Aarhus Kommune vurderer, at lokalplan 1218 for Blandede boligtyper på Larsmindevej 8, Lisbjerg, ikke skal miljøvurderes, da planen ikke medfører rammer for projekter, som er på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, og da det på baggrund af en screening i henhold til miljøvurderingslovens § 10, jf. § 8, stk. 2 nr. 1, er vurderet, at planen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Begrundelse for afgørelsen kan ses i lokalplanforslagets redegørelse.

Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder link til via siden naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen.

Indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation om klagesagen skal ske via Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indgivet gennem Klageportalen. Der gælder dog en række undtagelser, herunder hvis særlige forhold, f.eks. kognitiv funktionsnedsættelse, gør, at du ikke er i stand til at anvende digital selvbetjening. På Klageportalen kan du læse om, hvad særlige forhold bl.a. kan være. En fritagelse fra Digital Post medfører ikke i sig selv, at du kan fritages for at bruge Klageportalen.

Hvis du er omfattet af et af de særlige forhold og trods vejledning, ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du eller din eventuelle repræsentant sende en anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen til Planklagenævnet via mail på plan@naevneneshus.dk. Anmodningen om fritagelse for brug af Klageportalen skal begrundes. Hvis du er fritaget for at bruge Digital Post, bedes dette oplyst i anmodningen. Du skal være opmærksom på, hvis du sender følsomme oplysninger, skal det ske via en sikker kanal såsom Digital Post, sikker mail eller lign. Får du afslag på fritagelse, får du eller din eventuelle repræsentant en passende frist til at indsende klagen via Klageportalen.

Når du eller din eventuelle repræsentant ansøger om fritagelse for brug af Klageportalen, er det vigtigt, at du/I giver Aarhus Kommune besked om det. Så ved Aarhus Kommune nemlig, at der er en klage på vej. Aarhus Kommune kan orienteres via mail, telefon eller ved at sende et brev. Kontaktoplysninger: Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Plan, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, mail: plan@mtm.aarhus.dk, telefon: 8940 4400.
 

Dine muligheder

Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du indsende dit høringssvar - klik på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet. Høringen slutter den 26. august 2025. Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen.

Hvis Byrådet vælger at sende forslag til kommende Kommuneplan 2025 i offentlig høring helt eller delvist samtidig med forslag til lokalplan 1218 og tilhørende kommuneplantillæg, vil der evt. skulle ske en kort ekstra høring af lokalplan 1218 og tilhørende kommuneplantillæg.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det, du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder, at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger, som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentligt tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af navne- adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette.
 

Lokalplanens indhold

For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.
 

Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen

Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde.
 

Vedr. ejendomsskat

Når der laves ændringer i gældende plangrundlag, fx nye lokalplaner og kommuneplantillæg såvel som ophævelse af gældende planer, kan det få betydning for ejendomsskatten for dem der ejer grunde indenfor afgrænsningen/i det pågældende planområde. Det er SKAT, og ikke Aarhus Kommune, der varetager ejendomsvurderingen og dermed fastsætter værdien, som bliver beskattet. Man kan læse mere om ejendomsskat her: Ejendomsvurdering og boligskatter (borger.dk)

Høringssvar (11)

Planerne for udviklingen af Lisbjerg Øst bør belyses yderligere

Spørgsmål vedr. planlægning af Lisbjerg Øst I forbindelse med den politiske behandling af ‘Lokalplan 1218 - Boligområde på Larsmindevej, Lisbjerg’ kunne det være interessant at …

Afvent udbygning på Larsmindevej til der foreligger etapeplan for området

Afvent udbygning på Larsmindevej til der foreligger etapeplan for området Her i Grundejerforeningen Elevvej 3-5 er vi nærmeste naboer til indgangen til det østlige Lisbjerg. Vi …

lokalplan 1218_Boligområde ved Larsmindevej

Som nabo til området ved Larsmindevej 8, glæder vi os som udgangspunkt rigtig meget til at kunne se en udvikling med bebyggelse på denne gartnerigrund. Jeg er dog oprigtig overras…

Forslag til Lokalplan nr. 1218 - Boligområde på Larsmindevej, Lisbjerg

Kredsløb A/S bemærkninger til Forslag til Lokalplan nr. 1218 – Boligområde på Larsmindevej, Lisbjerg Kredsløb A/S har følgende bemærkninger til ovennævnte lokalplanforslag: K…

Lokalplan Larsmindevej 8

Høringssvar vedrørende lokalplan for Larsmindevej 8. Vi, som én af de nærmeste naboer til Larsmindevej 8, ønsker hermed at indgive høringssvar til den fremlagte lokalplan. Vi me…

Høringssvar fra Lisbjerg Byudviklingsudvalg: Byt grunden til en velegnet placering

Se vedlagte pdf. Tekst indsat herunder. -- Høringssvar til forslag til lokalplan 1218, Larsmindevej 8 Afsender: Lisbjerg Byudviklingsudvalg under Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted…

Lokalplan 1218: Larsmindevej 8

På vegne af Grundejerforeningen Lisbjerg Vænge fremsendes hermed høringssvar på lokalplan 1218 for Larsmindevej 8. (TEKST OGSÅ VEDLAGT SOM PDF) Grundejerforeninngen Lisbjerg Vænge…

Indsigelse mod forslag til lokalplan 1218, [Boligområde på Larsmindevej, Lisbjerg]

Resumé Jeg gør hermed indsigelse mod den fremlagte lokalplan 1218, [Boligområde på Larsmindevej, Lisbjerg]. Planen indeholder efter min vurdering væsentlige mangler og uoverenss…

høringssvar lokalplan 1218

Ankepunkter. Planen er stærk kontrast til tidligere planer hvor området var tænkt til enfamilieshuse som indgang til Lisbjerg by. Det kom bla. til udtryk i lokalplanen for stor…

Udvidelse af Lisbjerg

Hver gang en ide til udvikling af Lisbjerg præsenteres for os i Lisbjerg, udtaler vi, der bor i byen, at der er et stort behov for enfamiliehuse, og ikke for flere små boliger. All…

Høringssvar fra Østjyllands Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen har ingen bemærkninger til lokalplanen.

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Lisbjerg Lystrup-Elsted-Nye

Hørings-id

H1171

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk