Spring til hovedindhold
Note!This hearing has not started yet

Luft-til-vand-varmepumpeanlæg vest for Studstrupanlægget - Hvad skal vi huske at undersøge i miljøvurderingen?

I Teknik og Miljø, Aarhus Kommune er vi i gang med at undersøge konsekvenserne ved etablering af et Luft-til-vand-varmepumpeanlæg vest for Studstrupanlægget. Det planlægger vi at gøre med en miljøkonsekvensvurdering. Vi har allerede en liste med emner, vi skal undersøge, før byrådet kan tage endelig stilling til det konkrete projekt.


Kredsløb A/S har indsendt ansøgning om at etablere et luft-til-vand-varmepumpeanlæg på bar mark vest for Studstrupanlægget, ved landsbyen Åstrup. 

Luft-til-vand-varmepumpeanlægget skal bidrage til, at fjernvarmen i Aarhus Kommune bliver el-baseret og uden afbrænding af træpiller.

Kredsløb har anmodet om en frivillig miljøvurdering, og forsyningsselskabet skal derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport af projektet. Aarhus Kommune skal udarbejde en miljøvurdering af plangrundlaget (kommuneplantillæg og lokalplan). Formålet er at få belyst projektets og planernes påvirkning af miljøet.

I forbindelse med arbejdet gennemfører Aarhus Kommune denne indledende høring. Her kan du gøre os opmærksom på miljøforhold, vi bør undersøge nærmere i forbindelse med miljøvurderingen, eller du kan pege på lokale forhold, vi skal være opmærksomme på. Vi har allerede identificeret en række miljøemner, men vi vil gerne have dit bidrag, hvis du har yderligere opmærksomhedspunkter.
 

Vi planlægger blandt andet at undersøge følgende miljøemner:

  • Påvirkning af beskyttet natur
  • Påvirkning af plante- og dyreliv herunder beskyttede arter
  • Projektets klimapåvirkning
  • Den landskabelige påvirkning
  • Påvirkningen af grundvand og vandløb
  • Håndtering af overfladevand
  • Håndtering af jord fra anlægsarbejdet
  • Støjpåvirkning
  • Påvirkning ved kuldeudbredelse
  • Påvirkning af trafikale forhold

Hvis du ønsker at læse mere om projektet, samt hvordan vi på nuværende tidspunkt vurderer, at miljøforhold skal undersøges, kan du læse mere i ”udkastet til afgrænsningsnotat”, som kommer til at danne grundlag for, hvor detaljeret miljøkonsekvensvurderingen skal være.

Udkast til afgrænsningsnotat


Vi vil gerne have dit bidrag

Hvis du har forslag til supplerende miljøemner, der bør undersøges, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi læser alle høringssvar og vurderer, om de foreslåede miljøemner skal behandles i miljøvurderingen. 

Du kan give dit input ved at klikke på knappen ”Tilføj høringssvar” på denne side. Der er frist for at indsende høringssvar den 29. juni 2026.

Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det, du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder, at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger, som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentligt tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af navne- adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette. 

Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig til vvm@mtm.aarhus.dk.

 

Dokumenter

Høringssvar (0)

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Klima, natur & miljø
Område
Skødstrup - Løgten

Hørings-id

H1799

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
VVM og Landskab
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
E-mail: vvm@mtm.aarhus.dk