Gå til hovedindhold
Note! Hørings tidsfristen er forbi.

Et grønnere Aarhus med mere blåt

Forslag til, hvordan vi sikrer de eksisterende grønne åndehuller, men også hvor og hvordan der skal sikres nye grønne, rekreative områder i by og på landet - hvilket skal ske i tæt sammenhæng med der skabes plads til stigende regnmængder og byens øvrige udvikling.

FORSLAG TIL TEMAPLAN OM ET GRØNNERE AARHUS MED MERE BLÅT 

Kommuneplantillæg nr. 105


Byrådet har som målsætning at øge bykvaliteten ved at tilføre byen og Aarhus mere grønt samt at sikre en robust og bæredygtig by, der samtænker plads til vandet i de grønne områder og i byrummene. Derfor stilles forslag om sammenhængende løsninger med plads til grønt, til vand, til møder mellem mennesker, til liv og til ro. Planforslaget peger på, hvor der er potentiale for grønne, rekreative områder i byen, i landskaberne nær byen og i det åbne land og hvordan der ad åre og ved byens udvikling kan skabes en bedre sammenhæng mellem områderne.

Forslaget indeholder bl.a. udpegning af områder og konkrete retningslinjer om:

  • Hvor og hvordan der på et tidligt tidspunkt i planprocesserne skal tages stilling til, hvordan oversvømmelser kan forebygges med udgangspunkt i det eksisterende landskab.
  • At vandløbene gives bedre plads i byudviklingen.
  • En Grøn Norm, som stiller krav til mængden af beplantning og herunder variationen i valg af planter og tilplantninger i nye, lokalplanpligtige bolig- og erhvervsområder, hvor bevaring af eksisterende beplantning vægtes højt.
  • At fælles opholdsarealer med mulighed for at møde naboerne vægtes højere ved ny byudvikling
  • Et blå-grønt netværk og blå-grønne udviklingsområder i en blå-grøn hovedstruktur, der supplerer kommuneplanens udpegninger af vækstakser og fortætningspunkter.
  • at minimum 5 pct. af større byudviklings- og byomdannelsesområder skal anvendes til byparker

Med temaplanen sker der en implementering af planlovens regler om forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion på grund af klimaændringer. Temaplanen adresserer disse krav for så vidt angår nedbør, vandløb og søer, mens planlægning i tilknytning til havvandsstigninger og stormflod samt erosion håndteres via kommende temaplan om oversvømmelse og erosion.

HØRINGSMATERIALE

Forslag til Temaplan Et grønnere Aarhus med mere blåt med tilhørende miljøvurdering er godkendt til offentlig høring på byrådsmødet den 15. september 2021. Af referatet fra mødet fremgår såvel indstillingen som alle bilag. Se indstilling og referat - klik her.

Høringsmaterialet består af:

Til orientering er også vedlagt:

Du kan se kortene fra temaplanen digitalt, hvilket giver mulighed for at nærstudere udpegninger og se dem i sammenhæng - klik her.

(Klik selv relevante temaer til og fra på det digitale kort på menuen i venstre side).

OFFENTLIGT ORIENTERINGSMØDE

I høringsperioden afholdes et digitalt orienteringsmøde den 3. november 2021 kl. 19.00-20.30. På mødet orienteres om nedenstående tre temaplaner, som alle er i offentlig høring i samme periode:

 

 

MØDET ER AFHOLDT.

 

DU KAN SE PRÆSENTATIONERNE FRA MØDET HER

Landskabet i Aarhus

Naturen i Aarhus

Et grønnere Aarhus med mere blåt

 

Materialer (3)

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H337

Kontakt

Lars Høeberg (Kommuneplanchef)

Tlf. 4185.9799

BYSTRATEGI

TEKNIK OG MILJØ

Vil du vide mere?

Se links til flere politikker og planer, som understøtter det grønne og det blå i Aarhus:

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.